I formiddags kom første mand på matriklen. Med plantegning over kloaksystemet, som han venligt satte mig ind i. Vittig var han også.
"Jaehh, man ka' jo ha' rotter mange andre steder end på loftet...harh harh harh".
Et par timer senere, efter jeg lige havde gjort hytten ren og velduftende og lå på sengen med åbent vindue og spillede Candy Crush, bredte der sig en stank af diarré. Værre end diarré. Råddent diarré.
Yes; det var slamsugeren.
Kæft et møgjob. Hvem er det lige der en dag beslutter sig for at tjene sine penge ved at suge lort?
Stanken blev værre og værre og sjældent har jeg da hørt en så klam lyd før. Og jeg kunne konstatere, at den ene af slammændene åbenbart ikke var helt hærdet. I hvert fald hørte jeg ham lave kortvarige bræklyde.
Og altså...jeg véd godt, at kloakrørene ikke kun tilhører mig. At jeg deler dem med fem andre naboer. Men alligevel blev jeg lidt skamfuld og kunne ikke tænke på andet end min søndagsdiarré.
Totalt latterligt. Jeg véd det. Men alligevel...Bræklyde, trods alt.
Dog fik jeg en lille smule tilfredsstillelse ved at ligge og forestille mig, hvordan rotterne blev suget ud gennem rørene. Skrigende. Holdende i hinandens haler, mens de blev kastet ind mod siderne i kloakrøret med 68 km/t. Møgdyr. Må de blive kvalt i lort.
Nå, men...jeg lyttede selvfølgelig til deres samtale, og kan forstå, at der er brud på røret. Og at deres kamera sad fast dernede. Og at de vist skal i gang med at grave en del af indkørslen og baggården op.
De kom og spurgte mig, om der var nogen der parkerede i gården. Den eneste er den lille arrogante gås der bor i baghuset.
Så jeg gav dem straks grønt lys til at grave.
Apropos skadedyrsbekæmpelse...