Vågnede efter 11 timers søvn til tonerne af The Sound Of Music. Ja, det er nået hertil. Vi starter vores lørdag morgen med at tune tv'et i soveværelset ind på TV2 Charlie.
Jeg synes det er imponerende med musicals. Tænk hvis livet var indrettet sådan. At der konstant fulgte et 12 mands orkester efter en, så man hvor og når som helst kunne bryde ud i sang. Som selvfølgelig ville være helt naturligt for andre mennesker omkring en. Selv når man midt i en gynækologisk undesøgelse, sprang op af briksen og brød ud i et:
♫♪ Åh, nu har det flyttet sig, til min lille mave.
Ingenting kan hjælpe her. Jo, måske kakave.
Av, det gør ondt. Det er lige dér.
Ikke røre! Kan du så la' vær'.
Det er mit allerfarligste sted.♫♪
Eller om morgenen på toilettet m. forstoppelse, hvor man m. sved på panden og overlæben går amok m.:
♫♪ I can't get no satisfaction,
I can't get no satisfaction.
'Cause I try and I try and I try and I try.
I can't get no, I can't get no.♫♪
Eller til kontrolvejning hos Vægtvogterne.
♫♪ Your butt is wide, well mine is too
Just watch your mouth or I'll sit on you
The word is out, better treat me right
'Cause I'm the queen of cellulite
Ham on, ham on, ham on whole wheat, all right
My zippers bust, my buckles break
I'm too much woman for you to take
The pavement cracks when I fall down
I've got more chins than Chinatown. ♫♪
Sikke muligheder. Sikke en verden. Fyldt m. musik, og dansende folk på enge, fortove og i lyskryds.
Filmen kører stadig. I baggrunden. Og jeg har nået kvalmestadiet. Af korrekthed. Og fedtede romantiske linser på kameraerne. Og børn der taler i kor. Imponerende så enige de Von Trapp unger er.
