Så faldt jeg over et godt tilbud i dag. På shape wear. Trusser. I leopard mønster.
Lad mig sige det på denne måde. Når de bliver trukket op på plads, ligner det en ret så pensioneret leopard.
Det er som om, at mønstret bliver lidt udgnidret. Der bliver lidt langt mellem pletterne.
Men ellers er de gode. På ingen måde sexede, men nu skal de så også kun bruges til hverdag. Og det er trods alt ikke indlagt i vagtplanen, at jeg skal have flået underbenklæderne af, smækkes op på bordet og have den store tur med kødhammeren.
Kom til at tænke på det min mor altid sagde til mig, da jeg var barn.
"Du skal altid have rene trusser og strømper på. Uden huller. Tænk hvis du vælter på cykel og skal på skadestuen".
Kan huske det som var det i går, da jeg som 10 årig kom cyklende på vej hjem. Med mine virkelig grimme bæbrune Ecco sko på med alt for lange snørebånd. Jeg skød en god fart. (Skulle sikkert hjem og se Lykkehjulet).
Og pludselig kunne jeg ikke træde rundt i pedalerne. Jeg kunne i øvrigt heller ikke få fødderne af pedalerne, for snørebåndene havde viklet sig rundt om stangen til pedalen.
Og så sad jeg bare der på min cykel og kunne ligesom godt fornemme, at det her ville ikke ende ret godt.
Vejen begyndte at stige lidt, og jeg kom længere og længere ned i fart. Og jo langsommere det gik, jo større svedperler blev der dannet på mine kinder inde bag brilleglasset. Og lige i sekundet inden jeg nåede ned på 0 km/t., og lige inden jeg flatlinede; der tænkte jeg:
"Pis...jeg har bremsespor i underbuksen". (Det led jeg meget af som barn).
Hvorefter jeg så væltede. Som en træstamme, der gav efter for øksens endelige hug. Direkte ned på siden. Stadig siddende på cyklen.
Så altså...meget kan man sige, men min mors ord trængte da en lille smule ind.
Og faktisk sidder det stadig i mig. Som f.eks. den dag for et par år siden, hvor jeg dejsede omkuld i Legekæden og vågnede lidt senere med en vaskeægte tegneseriebule i baghovedet og et par ambulancemænd og en båre ved siden af mig.
Første tanke var faktisk: "Åh, gudskelov har jeg pænt undertøj på".
Gad vide hvor meget sådan nogle reddere og læger egentlig lægger mærke til? Altså, når det ikke er livstruende situationer?
Og altså, selv om jeg elsker at have den stretchede leopard på, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke ville være helt stolt af at falde og brække lårbenet, mens jeg har dem på.
For udover at de ser lidt trætte ud, så sidder de faktisk helt oppe under brysterne.
Ligner en sofapude.
