søndag den 20. oktober 2013

Oppan Readhead Style

Uglen og veninden har indtaget stuen, hvilket jeg så som en kærkommen lejlighed til at indtage min seng.
Den skulle jo nødig blive kold.

Nå, men Wie gehts? Sådan generelt?

Egentlig fint. Har fået de sødeste mails og beskeder af et par læsere. Jeg er egentlig stadig imponeret over, at nogen gider læse mine lave lixtal. For det er jo ikke just litteratur på højt niveau herinde. Hvilket heller aldrig har været meningen, thi dette blot er min ventil, som jeg elsker at stresse af med.
Men sådanne beskeder varmer faktisk ret meget.
Så er der så en person af en art, som enten kender mig, eller lader som om, som åbenbart læser fast med herinde, og som jævnligt sender en kommentar af sted med bitre bemærkninger om min vægt, mit udseende, mit alkoholforbrug (seriøst...tag dig sammen) og andre perifide stikpiller.
Og der må jeg sgu indrømme; det undrer mig. Hvorfor i alverden bruge tid på at læse med og sende kommentarer, hvis personen synes jeg er så grusom?

På den anden side, så overvejer jeg at tage det som en kompliment. For jeg må da i den grad have ramt en nerve, siden personen gider at bruge sin tid på mig. 
Eller også har vedkommende bare intet at tage sig til. Hvilket blot gør det endnu mere sørgeligt.
Nå, nok om det. Det ville være naivitet af verdensklasse, hvis jeg ikke troede, at jeg ville få negative kommentarer herinde.

Status sådan generelt og alligevel specifikt og tilfældigt.

Antal tudeture siden G. og jeg gik fra hinanden:
Uoverskueligt. Havde fandeme mange den første måned.

Antal gange jeg har ønsket, at det kunne være reddet:
Mange gange. Det ville da have været fantastisk, hvis vi havde kunnet få det til at fungere. Der var jo en grund til at jeg forelskede mig i ham dengang.

Antal gange jeg har fortrudt, siden han flyttede:
0. Nytter ikke noget. Man kan ikke ro uden årer.

Antal rebounds:
0.

Antal one-night-stands. (Som var om dagen)
1. Havde bare brug for at få indhentet noget af det jeg havde manglet. Fra en der ikke forventede noget følelsesmæssigt. Var fandeme godt.

Antal "Hvorfor-fanden-skal-du-også-være-så-dejlig-at-du-får-mit-hjerte-til-at-springe-et-slag-over":
1. Og selvfølgelig i en, som jeg ikke kan få.
Oppan Redhead style...Heeey stupid lady...op op op...oppan Redhead style.



Beskeder jeg har haft lyst til at sende vedkommende, hvis man kunne sende anonyme mms'er:




Tilfredshedsbarometer over livet på en skala fra 0-11:
9. Jeg ville nå en 11'er, hvis jeg var rig og fik et par ret store ønsker opfyldt. Men tingene er sgu okay. Faktisk. 

Antal OCD-dage:
Gider ikke tælle. Tager for lang tid, når jeg skal gentage 4-tallet 28 gange. 

Areal af appelsinhud:




Antal gange jeg har været virkelig fuld siden sommerferien:
3.

Største pinligheder i fuld tilstand:
"Poledance" med træstolpe i sommerhus med firmaet.
At blive fulgt i seng af chefen.(Heldigvis opdagede ingen, at jeg sneg mig op igen og brækkede mig)

Antal brystflash i år:
Ved det faktisk ikke. Lad mig tælle dem jeg kan huske.
1: I bilen, da jeg holdt for fodgænger. Som fik set alt.
2: I Fakta.
3: Da jeg blæste i alkometeret.(Mrm...betjente)
4: Foran rottemanden. (Men kun delvist)
5: I Føtex. (Christ!)

Største succes:
Mit arbejde! Og selvfølgelig teenagerne, som konstant er en succes.

Antal selvmedlidenhedstrip:
Åh gud...mindst 31.

Antal Gloria Gaynor trip:
Ca. 10, tror jeg. De kommer dog oftest ved indtagelse af rødvin eller Asti. Men dog heldigvis også i ædru tilstand.