Jeg har en fast læser, som i dén grad ikke kan lide mig. Vedkommende kan lide mig så lidt, at mine indlæg alligevel nøje bliver læst. Se, dét tager jeg som en kompliment.
Personen sender den ene mere hadefulde kommentar efter den anden. Som jeg selvfølgelig læser. Og sletter. Gider da egentlig ikke invitere sådan et sølle individ ind.
Men hold da op; jeg må have ramt en nerve. For det er ikke småting der bliver skrevet.
- Du kan ikke finde ud af at sætte komma.
(Nej...? Og? I det mindste kan jeg stave. Det er mere end man kan sige om dig).
- Du er grim.
(Uhhh, tager du de grove handsker på? Igen: Og?)
- Du ligner en på 57 år.
(Haha...nej, det gør jeg ikke. Men det må du gerne synes. Det hverken kan eller vil jeg gøre så meget ved).
Hør her, snuske...Du er mere end velkommen til at læse med. Og til at hade mig.
Dine kommentarer er dog så sølle, at jeg ikke godkender dem. Men fortsæt da endelig m. at fnyse ned i dit tastatur, og sende grimme grimme ord af sted.
Jeg har dog lidt ondt af dig. For dit liv må da mangle ét eller andet, siden du orker at bruge tid på at skrive harmdirrende kommentarer, som ingen kommer til at læse? (For jeg har nemlig et spamfilter).
Jeg er da ganske klar over, at nogle af de ting jeg skriver, kan støde nogen. Og jeg må i dén grad have stødt dig. Det beklager jeg. Ikke.
Men dit liv må være fattigt. Og det gør mig oprigtigt ondt, at du ikke føler dig tilfreds m. den tilværelse du har. Og at lykken har overset dig, og dermed efterladt dig i et bittert liv.
Rigtig god bedring. Og tak fordi du læser med :)
