Køen ti kasserne startede halvvejs nede i butikken. Folk stod m. vogne der var læsset så meget, at hjulene næsten stod skrå ud. Og alle så da bare så enormt sure ud. Så jeg forsøgte at være positiv. Og det gik egentlig glimrende. Indtil vi kom ned til scan-selv-kasserne. Hvor gamle møgører havde stillet sig i kø m. deres overlæssede vogne!
Skrid! Dette er for de små indkøb! Det står sgu da selv på skiltet.
Jeg stod side om side med én af dem. Mig, med min lille kurv. Og dem, med halvdelen af varehusets varer i vognen.
Vi stod begge og stirrede stift og målrettet mod næste ledige kasse. Man kunne næsten høre soundtracket til en gammel western køre i baggrunden. Og en vindheks der hvislede hen over gulvet. (Det var så bare en gammel mand på en el-scooter). "Naboens" knoer var næsten hvide af at knuge hænderne om vognens "rat", og man kunne ligesom fornemme, at der blev skulet ud af øjenkrogen.
"Kasse 5 er ledig", blev der så pludselig råbt af svedig ungarbejder. Og så tog fanden ved mig. Jeg accellerede så kraftigt, at min modstander må have fået modvind. Kunne se, at hun også startede op, men grundet overvægt i stakkels vogn, var opstarten ikke så nem. For dem.
Muhahahaha...
Provins-Jette: 0
Rødhætte: 1
Kæft der blev skulet. Men det vil jeg da så sandelig skide på. De kan da bare tøffe over til de normale kasser. Det ville sgu da gå hurtigere. For hvorfor overvurderer sådan nogle gamle hønisser altid deres tekniske kunnen?
De kan jo alligevel ikke finde ud af at scanne selv.
Nå, men der blev handlet ind til maden nytårsaften. Og det bliver en blodig affære.
Mennesket er skabt til at spise kød. Dyrisk kød. Oksekød. Rødt oksekød!
I korte træk bliver der severet: Ægte bearnaise. (Skrid Knorr!), Rødhættes egne krydderkartofler, rødt muh-kød, hjemmebagt madbrød m. rosmarin, hvidløgssmør, og en stor lækker salat m. alt det gode.
Forret springer vi over. Dessert bliver brownie (som jeg bager i aften), is, og blåbær, jordbær og ananas.
Og så er der sådan set snacks og chips nok til en hel 9. klasse der holder LAN.
Jeg gider ikke fimsefornemt mad når jeg selv skal lave det. Det skal være robust. Og genkendeligt. Og kødet skal bløde.
