I morgen er det første november. Og alle véd, at julen så småt starter der.
Kæft jeg glæder mig.
Elsker jul. Og har da også en lumsk plan mht. julepynt på arbejde. (Og til dig, kære kære chef...hvis du læser med her: Jo! Det KOMMER til at ske. Og desuden bærer jeg stadig nag efter din bemærkning i dag. Så faktisk kan man sige, at du skylder mig én. Mrmmm...Det bliver i sandhed "til julebal i nisseland".)
Alle ved også, at alt det julepynkt man køber fra i morgen, ikke skal gemmes væk. Det kan ikke betale sig. Overhovedet.
Lad de glitrende kugler komme til Rødhætte...
Nå...status over hytten:
- Teenagedreng er netop smuttet ud af døren m. sin far og en kammerat. De smutter så lige til Egypten i morgen tidlig.
Jeg er da slet ikke misundelig.
- Teenagedatter sidder og fniser bag sin skærm. Hun må være udmattet. Efter ordre fra undertegnede, skulle hun muge ud på lossepladsen i dag. Dog mangler hun en gang støvsugning...hvilket nok kræver en ny støvsugerpose. Der er nullermænd på størrelse m. vindhekse derinde.
- Gråstænkt sidder og ser "Politijagt".
- Og jeg sidder og glor lidt på nettet. Hist og pist. Og har modtaget en rosende mail fra én der læser min blog. Det kan jeg godt lide. <3
Dog gider jeg snart ikke høre mere om at jeg minder om "Bitterfissen". Det gør jeg ved gud ikke. Jeg har skrevet sådan her altid. Mange år før jeg fik min blog. (Bare spørg mine veninder fra teenageårene. Og bed dem fortælle om de breve jeg skrev til dem)
Jeg kom bare ikke i gang med min blog før hende. Og jo, det kan da godt være at jeg skriver ondt nogle gange. Og mavesurt. Men jeg er ikke nær så vulgær og pompøs i sproget som "hende". Og det er ikke skrevet negativt, for jeg har altid været en fan af hende. Men lad mig lige indskylde: Hun er jo ligesom fiktiv, ikke? Godt nok styret af autentisk dukkefører, men selve figuren er fiktiv.
Og jeg er bare mig. Helt nede m. lixtallene og IQ'en, men til gengæld helt oppe m. BMI'en. Så...jeg takker da for sammenligningen, for i mine øjne er det da en kompliment. Og alligevel takker jeg ikke, for jeg er ikke en "efteraber" (skrækkeligt ord).
Til gengæld er jeg julemandens nemme (ho) Rødhætte. Vi har et helt særligt forhold, ham og jeg.
