torsdag den 1. november 2012

Kyssar från mig.

Ved I hvad jeg glæder mig til? Og hvad der skal være mit projekt på søndag?
Jeg skal fumle m. den gamle bærbar, og se om jeg kan få reddet billeder og dokumenter.
Og så snart det er gjort, så skal jeg for første gang i mit liv smadre en computer. Dedikeret til min eks. Fordi den oprindelig var en gave givet af dårlig samvittighed, fordi han havde en ekstra kæreste on the side.
Fred være m. det nu. Men man har jo et temperament der skal leves op til. Så m. tilbagevirkende kraft, vil jeg nyde at henrette den computer. Piece by piece.
Selvfølgelig m. billededokumentation.
Kæft hvor jeg glæder mig. Nogle gange kan det faktisk føles befriende at synke ned på primatstadiet.

Nå...jeg har weekend nu. En god weekend i vente.
Har et møde i morgen formiddag, og så skal jeg hente mine to vidunderlige søde nevøer. På hhv. 4 og 6 år.
Så kan de bage m. faster. Jeg skal alligevel gøre rent, så jeg kan være bekendt at lukke gæster ind lørdag aften.
Og ja, kan sgu egentlig ikke holde mig fra arbejdet, så skal lige forbi og sige hej, og nasse en kop kaffe. Og ønske god weekend. Og så skal hjemmet oversjaskes i 43 liter Ajax. (Nej, ikke noget miljørigtigt noget. Man skal kunne dufte der bliver gjort rent. Ja, et lille miljøsvin er man vel altid).
Og så skal lørdagen egentlig bare gå m. at sove urimeligt længe, bage og nusse i køkkenet. Og hygge m.rødvin om aftenen.

Nå...føler egentlig for at smide mig på sofaen, og se lidt Top Model. Men kan ligesom fornemme på Gråstænkts entusiastiske tonefald, at jeg skal vente lidt. Han ser et eller andet opfinderprogram på svensk TV4. 
Programmet er naturligvis optaget i svenska skogen. 
Har lyst til at kræve min ret over fjernbetjeningen. Men nu har han lige befriet køleskabet for lodne og saftige ting, så jeg nænner det næsten ikke. 
Så jag måsta acceptera svenska baggrundsljud. I femton minuter. 


Var i Føtex i dag. Og mit naive sind fristede mig. Så jeg købte en creme, som skulle kunne udglatte linjer og rynker i ansigtet. Altså...jeg ved godt godt, at det ville svare til at skulle stryge en dug af nervøst velour m. bunden af et tændt fyrfadslys. Resultatet er sikkert det samme.
Men håbet kan ingen jo tage fra mig.

Og apropos krøllede arealeri ansigtet, vil jeg gøre mig klar til at se på Uffe Buchard.
Jag skulle gå ut i den danska skogen och röka en cigarett.

Kyssar från mig.

Og en lille hilsen. In the name of love. Til jer der har brug for det. Eller bare har lyst. (Advarer jer på forhånd. Juletiden gør mig kærlig og blødsøden.)