Sad hos mine forældre i aften, og så noget af Americas funniest home videos. Og midt i alle ulykkerne fik jeg et grimt flashback til skoletiden.
Når en ondskabsfuld og pisse irriterende lærer ville forkæle os m. lidt leg i stedet for undervisning.
Forkæle?
???
Inden man vidste af det, blev man bedt om at stille op på række. To og to. Og så vidste man bare, at ydmygelsen lurede rundt om hjørnet.
Latterlige lorteleg. Så skal "enken" stå forrest, og råbe:
" To mand frem for en enke...Løb!!!",
hvorefter de to forreste i rækken skulle spurte ned bagerst i rækken uden at blive fanget. Og gæt hvem der altid blev fanget...Og hvem der aldrig nogensinde kunne fange de andre.
Legen stoppede ligesom ved mig.
Fandeme en åndssvag leg!
Den blev kun overgået af "Banke banke bøf", hvor man sad i en rundkreds, hvor en mini Wilson Kipketer (staves det sådan?), gik rundt omkring rundkredsen og sagde: "Banke banke banke banke osv", indtil der blev klasket på en tilfældig (right) ryg, mens der blev råbt "bøf".
Og så skulle man spurte efter, og fange vedkommende, inden han nåede til ens plads i rundkredsen. Og nåede man det ikke, ja...så var man bøf, indtil man selv rendte fra en af de andre.
Jeg var kraftedeme bøf fra 0. til 7. klasse. Hver eneste gang!
Så kom jeg i 8. klasse, og fik modet til at nægte enhver form for deltagelse i latterlige lege.
Men minderne sidder dybt i mig. Latterlige lort. Helt ærligt. Hvad er det for en sadist der har opfundet de lege?
"Nu opfinder jeg sgu lige en leg, så vi kan få skilt fårene fra bukkene, og få ydmyget alle de langsomme."
Sygt!
