I anledning af at mine dejlige forældre kommer til kaffe i morgen, har jeg lavet hjemmelavet is og to jordbærtærter. Og jeg prøver ikke engang at fedte for dem.
Resten af aftenen skal gå med at slappe helt af. Kan mærke at krop og sind er træt efter denne uge.
Teenagerne er på hhv. facebook og wow-server. Og jeg har luft i maven. Med andre ord; alt er som det plejer.
BT har en artikel i dag. Over nye godkendte navne. Undskyld mig, men hvad fanden sker der i hovedet på de mennesker der ansøger om at få de navne godkendt? (Ja, jeg har tidligere langet ud efter omtalte mennesker, og nu er den så gal igen) Har de sniffet et eller andet? Eller er vi bare tilbage til de modbydelige mennesketyper, som mens de venter på færdighævningen af deres lille prins eller prinsesse (imponerende så mange royale fostre der er i dette land) gransker deres økohjerne for at finde et navn, som ingen andre hedder. Lizzom! For deres arving er jo noget helt "spezielt", og oh skræk og ve, hvis den skal dele navn med andre. Fy føj, det kan vi ikke have. Nej, så hellere tatovere barnet i panden med teksten: "Mine forældre er tossede. Dril mig med mit navn. Åh, please, jeg beder jer! Ydmyg mig. Gør mit liv til et helvede!"
Her er nogle af de nye godkendte navne: (Resten kan I selv se på BT's hjemmeside)
Pigenavne:
Altan: (Blev barnet firkantet ved undfangelsen?)
Badr: (Er barnet bare grotesk frastødende?)
Cirkel: (Barnet vil få en spiseforstyrrelse fra fødslen, fordi den ikke ville kunne bære at blive fed med det navn).
Dyne: (Hvorfor??)
Gin: (Mor og far er alkoholikere)
Nitte: (Barnet var uønsket)
Panda: (Barnet var goth fra starten)
Drengenavne
Awesome: (Bliver med garanti homoseksuel)
Blær: (Bliver med garanti en idiot i en sænket BMW med tonede ruder)
Cello: (Mor og far er nogle højrøvede idioter)
Cobra: (Far er lidt for glad for Sylvester Stallone)
Dreng: (Åh, hvad helvede skal vi kalde ham? Jeg magter det ikke. Han er en dreng. Sådan!)
Haj: (Ikke pissefedt hvis barnet får bøjle på tænderne eller bare et massivt overbid)
Fru: (Homo)
Kamel: (Barnet er pukkelrygget)
Tung: (Forældrene må virkelig hade deres barn)
Visse mennesker burde prygles bag en lade. Eller som det mindste indlægges på den lukkede. M. krammetrøje.