Nå...jeg har jo tidligere fortalt at jeg har sendt en klage over tyskerchef. Og i dag blev jeg så ringet op af anden ansat, og blev bedt om at komme til møde m. mægler og tysker.
Er fandeme glad for at jeg ikke sendte den oprindelige klage, som var fyldt med bandeord og verbal væmmelse.
Smuttede lige omkring nyt arbejde på vejen derud, og blev endnu engang bekræftet i at jeg er kommet et skønt sted hen. Så efter lidt hyggesnak, fortsatte Bjarne og jeg kursen mod tyskerStraße.
Tysker var nyklippet, og iklædt fhv. moderigtig grøn overdel.
Og han var ikke glad. Mente at jeg var ondskabsfuld. Måtte bide mig selv i læben for ikke at sige: "Så skulle du have set kladden af mailen".
Men sjovt var det ikke. Kunne heldigvis stå inde for alt jeg har skrevet, og kunne også argumentere for det hele. (Hvilket var mere end man kunne sige om ham.)
Forsøgte at forklare ham at det ikke var rettet mod hans personlighed. Men udelukkende fagligheden. Men det kom vist ud på et, kunne jeg fornemme.
Det var åbenbart ikke okay at jeg havde rost yndlingschefen i mailen. Skal han sgu da slet ikke blande sig i. Var det ikke for hende, så havde jeg vel været derude endnu. M. nyerhvervet tysk accent.
Han mente også at jeg fik det til at lyde som om, at det faktisk var ligegyldigt om han var på arbejde eller ej. Kunne kun give ham ret.
Men som mødet skred frem, faldt vi begge mere til ro. Og i og med at jeg havde brugt sindssyg mange timer på at formulere klagen, så blev jeg ham heller ikke svar skyldig. På noget. Blev næsten bange for mig selv. Så rolig og velagumenterende jeg var. Helt uden bandeord.
Det ligner ikke mig. Måske jeg er ved at blive voksen?
Nå, men alting får en ende, og det gjorde tyskerkonfrontation også. Mægler forlod lokalet, og jeg rejste mig for at gå. Og pludselig havde jeg tysker hængende omkring halsen. Sær accessory, synes jeg nok.
Så klappede jeg ham på skulderen på "No bad feelings, big guy" måden, ønskede ham en god weekend, og fræsede hjem. Hvor jeg sidder nu. Og grubler over tal på konto. Og tager mig sammen til at køre i tyskerbutik efter billig chokolade, så familien kan få jordbærtærte i morgen.
