På vej hjem i bilen, sad jeg og kneb ballerne så meget sammen, at jeg kunne have skiftet gear med røven, hvis jeg havde sat mig på gearstangen.
Jeg kørte ad helvede til. For at sige det rent ud. Helt op i røven på de forankørende, pressede dem, svedte, bandede, overskred fartgrænsen lidt rigeligt. Svang bilen ind i porten til baggården for snuden af en forgænger. Der.var.ikke.tid.til.andet. Det må have været en forfærdeligt syn for hende. En bette Peugeot, der med fuld fart laver et skarpt venstresving og fiser ind i baggården med en svedig rund rødhåret kvinde, hvis knoer er helt hvide af at klamre sig til rattet og hvis fortænder er presset faretruende hårdt ned i underlæben.
Nåede kun lige ind på toilettet, før skandalen ramte bunden af kummen. Og sådan fortsatte det 7 gange på en time. Mine forældre sad inde på den anden side af muren og drak kaffe, mens helvedet brød løs på den anden side. Jeg sprittede 25% af kroppen af som en vanvittig og stanken der bredte sig, vil jeg aldrig glemme.
Jeg regnede med, at det var fordi jeg intet havde spist hele dagen og at maven ikke kunne lide kombinationen af to Treo, et krus kaffe og en fastelavnsbolle. Og ved 21-tiden stilnede det af og jeg skred i seng, for blot at vågne 23:30 med verdens ondeste kvalme og en alt for lang trappe op til toilettet.
Med mavekramper, spændte ballemuskler, ømme led, øm anus og en krop der både svedte og frøs, rendte jeg op og ned af trapperne til midt i nat.
Ja, det er malerisk beskrevet. Take or leave it. Jeg har pisse ondt af mig selv.
Vågnede i morges med total dehydreret mund og svælg og kickstartede dagen med en halv liter cola. Og nu ligger jeg på sofaen og har ondt over det hele. Og mest af alt; af mig selv. Føler for at tage Panodiler, men er bange for mavens reaktion. Mine læber klæber til tandkødet, uanset hvor meget jeg drikker. Selv mine øjenæbler føles tørre. Min krop er en knastør svamp og jeg skulle jo have været oppe at småshoppe i dag. For fanden...!
