torsdag den 24. maj 2012

Dagens to-do liste.

 Er hjemme fra job. Vågnede med hovedpine, og ja...I kan tåle det: Hurtigmås.
Gætter på det er en kombination af for mange Ibuprofen og den pose skolekridt, som jeg fortærede i aftes.
Så Happy Friday blev rykket til i går. Og til i morgen har jeg i stedet købt en vandmelon og en ananas. Smager i bund og grund også bedre end slik.

Har startet dagen med at installere en kalorie- og aktivitetstæller på min mobil. Hvorfor har jeg først fundet den nu? Den er jo genial! Virkelig motiverende.

Andre motivationsfaktorer er:
1) Bedre velvære. (Sukker og vingummi giver altså en dorsk effekt)
2) Større udvalg i tøj.
3) Billigere tøj. (Sådan noget koster jo mindre, når der ikke skal bruges så meget stof).
4) Pænere udseende. (Eller så pæn som det nu kan blive. Har jo som sagt fået at vide fra træls onkel, at jeg var det grimmeste barn han nogensinde havde set)
5) Større selvværd.
6) Intet fedt der presser sig ud når man sidder i en plastik havestol. (Forbander deres design! De er fandeme kun opfundet som en stikpille til de tykke).
7) Kraftig reduktion af risiko for følgesygdomme.
8) Ingen hudløse områder med et areal på størrelse med en håndboldboldbane på indersiden af lår.
9) Kan gå i stiletter uden at trædepuder er mast til uigenkendelighed.
10) Mindre bh ---> større og billigere udvalg.


Videre til dagens anden liste. Ting jeg skal nå i dag:

1) Starte Bjarne og køre i Lidl efter rengøringsmidler og skyllemiddel.
2) Støvsuge, tørre støv af, pudse vinduer, vaske sengetøj og hænge det udenfor, vaske tøj, og vaske gulve.
3) Gå en lang tur med vandflaske i hånden og solbriller, som får mig til at ligne overvægtig flue.
4) Lave aftensmad.
5) Hygge med Raccoon, inden hun tager på weekend hos sin far.
6) Kysse på Gråstænkt.


Vender tilbage med opdatering senere.

3 kommentarer:

  1. "6) Intet fedt der presser sig ud når man sidder i en plastik havestol. (Forbander deres design! De er fandeme kun opfundet som en stikpille til de tykke)."

    Hahahahahahaha!

    SvarSlet
  2. Jeg har engang kunne bære en havestol med røven. Når jeg rejste mig op, kunne jeg få den til at sætte sig fast.:D

    SvarSlet
  3. Hahahaha...ej men for pokker. :D Det er det jeg siger: Havestole er ikke for normale mennesker.
    Det er jo virkelig træls at være inviteret til havefest, og så skulle finde en forklaring på hvorfor man insisterer at sidde på græsset. (Eller den medbragte hjemmelavede stol i massiv affaldstræ fra sløjdtimerne i 4. klasse.)

    SvarSlet