mandag den 10. marts 2014

Mandagsstævnemøde

Nej, har ikke et stævnemøde. (Lyder i øvrigt mere som noget man laver med nogle dørstemmere i en rigssal, fremfor en date med et sexet handyr. Hvis I spørger mig).
Men kom bare til at tænke på Ray-Dee-Ohh og deres sang. Og når man så googler den, og ser udgivelsesåret, så er det bare lidt som om, at Bjørn Tidmand helt automatisk begynder at synge ud af højtalerne.

1989!

Det er 25 år siden! 25!

Ej men for pokker...så virker det pludselig meget mere logisk, at benene er lidt stive i det, når man vågner om morgenen, og at ingen rynkecreme i verden vil kunne udbedre de folder i ansigtet, som breder sig med samme hastighed som ringene i vandet, når Thomas Eje laver en bombe i en swimmingpool.

25 år. Jamen, for fanden...det er jo fuldkommen åndssvagt. Og så sidder man alligevel her på en sollækker forårsdag med verdens største bums på hagen. Jeg kan ikke se det give mening.
Vel? Jeg mener; underhud burde jo være tør og ikke i stand til at producere teenageknopper længere.
(Tror altså ikke, at det er så smart med den overdosis jeg har gang i med det der Silica).

Nå...men...snupper lige en liste:

Tegn på at man er ved at være midaldrende.
- Man sluger fiskeolietablettet af egen fri vilje. Fordi det smører leddene. (Ej-men-hold-nu-kæft-for-fanden-altså-også). Og har slet ingen bekymringer om man lugter af fiskekutter, når man bøvser.
- Man siger lyde, når man rejser sig.
- Glimtet i øjnene skyldes ofte refleksioner fra brilleglasset, fordi man har sparet refleksbehandlingen i glassene.
- Man planlægger drukture, så man har mindst 1½ døgn til at hvile sig i, inden man skal på arbejde igen.
- Der er intet galt med portvin.
- Man har engang haft et tlf. nummer der startede med 06.
- Når man kan sige, at man da man var barn, kunne man optage på brugte kassettebånd, hvis man klistrede et stykke tape over tapperne for oven.
- Når man kan huske tilbage på sin Blå Mandag og mindes, at man købte soundtracket til Dirty Dancing på lp.
- Når man kan sige, at "dengang jeg var ung, ringede vi til 0059 inde fra telefonboksen".

Tegn på, at man har en teenager i hytten:
- At det ret tit ringer på døren og hvor man, når man åbner, bliver mødt af en: "Hej, du bestilt pizzaaaa?". Ehhh, nej, gu' har jeg da ej, når man næsten at sige, men bliver afbrudt af Uglen, som kommer flaksende ud af værelset med penge i hånden, hvorefter hun tøffer tilbage, lukker døren og streamer videre på Netflix, mens der breder sig en stank af kebab, lunken iceberg med ditto dressing og løg i hele hytten.
- Der er på under en uge blevet brugt 12 ruller toiletpapir. (4-lags!!). 12 ruller? Hvad fanden sker der? Hvem er det der har et så stresset tarmsystem?

Hvordan går det med rygestoppet, Rødhætte?
Glimrende. Ryger ikke. Men sutter lidt. På damp-cigaretten. Er en suttehætte.

Apropos sutte...
Så er det da lidt nedtur, at der ikke er en lækkerhaps der skal forkæles på fredag til Bøf & Blowjob dagen.













                      

Ingen kommentarer:

Send en kommentar