"Heidi, hvor gammel er du?"
Jeg svarede hende. "41 år" og smilede til hende. Og så lød der et gisp. Nærmest, som hvis du forestiller dig man ville gispe, hvis nogen sagde: "Hey, der sidder en rotte på dit køkkenbord", hvorefter hun satte hånden foran munden.
Og så kunne jeg ligesom godt fornemme på det hele, at hun nok havde skudt mig til at være en del tættere på pensionsalderen.
Da vi ryddede af bordet, tog jeg den op igen. (Jeg véd sgu da godt, at jeg har bekymringsrynker og furer, der kunne gøre enhver plovmand misundelig, men hey!). Så jeg spurgte hende smilende: "Hvor gammel troede du jeg var?"
Hun troede jeg var tættere på 50 end på 40. Fandeme!
Jeg smilede stadig. Dog med antydningen af småtørre tandhalse. Og så sagde en af de andre kvinder: "Jeg troede du var 40. Det var ikke mig". Og pludselig troede de, at jeg var fornærmet sådan for alvor. Og selvfølgelig var jeg da ikke det. (Ikke ret meget i hvert fald) Herregud, jeg ved da godt, at jeg ikke har glat ferskenhud andre steder, end lige på det punkt, hvor mine lår er mest udspilede. No hard feelings der. Hun er en hjertevarm, sød og venlig kvinde.
Og så forklarede de, at det blandt andet var fordi jeg er så bleg. Her måtte jeg så forklare, at det var pga. mit røde hår og at jeg ikke kunne tåle solen og derfor bedre kunne lide vinteren. Det blev der grinet lidt af. På det punkt er de så integreret i det danske samfund, at de deler mening med 90% af befolkningen: Sommeren er den bedste årstid.
Herefter konkluderede de så, at jeg nok ikke ville kunne lide Syrien, fordi der var meget sol og at jeg derfor ville have meget rød hud.
Stemningen var reddet. Vi grinede og hyggesnakkede. Men så kom der lige lidt flere facts på bordet vedrørende mit udseende vs. alder. "Det er fordi du...*og her blev der med tegnsprog vist, at jeg er lidt (meget) bred i det*"
Aha...godt så. Så jeg ser ældre ud, fordi jeg er bleg og tyk. Dén havde jeg sgu ikke hørt før. Men det giver ét eller andet sted fin mening, jo. Hvis jeg nu levede i Syrien, så ville jeg gå indenfor og lave mad og passe familien og ikke være i nærheden af solens stråler, mens jeg smagte lige lovlig meget på maden.
Det er okay. Det kan jeg sgu godt leve med. Jeg HAR smagt deres falafler og de er ubeskrivelig gode.
De er skide søde. Det er de virkelig. Og min første tanke, da jeg kiggede på hende, der dømte mig ældre, var også kun: "Jeg gad virkelig godt eje det tørklæde du har om hovedet". Den dybeste mørkeblå sag med de fineste blonder. Så smukt!
Det er lærerigt og underholdende at være sammen med dem. Og jeg ser udelukkende deres ærlighed som et udtryk for tryghed. 💗
