onsdag den 17. september 2014

Hammerhætte

Forsøger at finde ro i kroppen og komme rastløshed og stress lidt til livs. Har fundet ud af, at det at sidde på en bænk og glo ud på vandet, virker ret godt.
Derudover kan jeg så konkludere, at Hammerslag åbenbart virker ret godt. Har i hvert fald kværnet en del afsnit. Og pludselig blev jeg ramt af en mærkværdig længsel.

Havde pludselig følelsen af, at parcelhus, vovse, ægtemand, have og en lillesøster/bror til Uglen og Sundhedssøn, var det jeg lige stod og higede efter.

Hvad er nu det for noget?

Gider ikke bo i forstadsprovinssladderkedelige byer. Det er da helt sikkert. Been there, done that, got the famous t-shirt.
Kan ikke bo blandt sladderkoste, som ved alt om hinanden. Jeg faldt udenfor dengang og jeg vil falde endnu mere udenfor nu. Ville sikkert blive brændt på bålet af indavlsindbyggerne, fordi de mente jeg var en hippieheks,

(Til mobilbrugere: Her er der indsat en youtube video, som I sikkert ikke kan se. Så her er linket til videoen).



Men hvorfor fik jeg så pludselig sådan en længsel? Efter noget, som jeg jo ikke gider fuldt ud? Skal edderrøvme ikke have klam ølbænk, ligusterhæk og typehus fra 80'erne.
Men måske en lækker herskabslejlighed? Eller et gammelt charmerende byhus? Og en mand, som slet ikke kan forestille sig at være sammen med andre kvinder end mig. Og som gerne vil gifte sig med mig? Og måske en lille efternøler?

Ej...skal ikke være gravid igen. Nogensinde. Skal jeg sgu ikke. Er nok bare allermest forelsket i tanken om synet af manden man elsker, som sidder og holder vores kærlighedsbebs i sine stærke store arme. Tror jeg?
Alt imens jeg får mere og mere løs appelsinhud og en røv, som mest af alt minder om halvdovne balloner, som har mistet pusten lidt.

Men tanken gør mig lidt tryg. Og måske er det dét jeg higer efter? Lidt tryghed...et par store arme at lade mig omfavne af. En at dele hverdagen med. En at grine med. (Og af). En, der ligesom jeg, ikke er til landsbylivet og ølbænken, men som er stærk nok til at rumme mig og som også synes, at det er en helt vildt fin investering at købe en biopejs til 7000,- kr.



En der ikke gider latterlige diskoteker, som som synes, at indbegrebet af en hyggelig lørdag aften, er at drikke rødvin og lytte til vinylplader.

En der ville synes, at vores imaginære baby selvfølgelig skulle trilles rundt i sådan en barnevogn her.








Nå...sikke jeg da lige kunne piske en stemning op. Tilbage til virkeligheden. Hvor jeg stadig er stæreblind og hvor øjne kæmper så meget, at hovedpinen er flyttet ind.

Havde egentlig planer om et par afsnit mere af Hammerslag. Men nu tror jeg da vist bare mere, at det er tid til endnu et afsnit af "The Last Nazis", eller bare en enkelt dokumentar om vandskabte kroppe eller terror. Bare for at kunne opnå en følelse af, at tingene trods alt ikke står helt så skidt til i Hættehytten.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar