lørdag den 19. maj 2012

Tsunamivarsel.

Arghh! Føler jeg har taget 82 kg. på. Måske en overdrivelse, men fire kg. passer vist desværre fint nok.
Men det er fandeme heller ikke nemt. At leve for 1100-1200 kcal. samtidig med at man savner de skide cigaretter.
Og så blev jeg invalideret af hælspore, så motion fik jeg heller ikke nok af. Og så vil familien se os alle sammen og serverer masser af mad. Og undskyldninger er der nok af. Og nu har jeg halsbrand.

Nå, men jeg er dog trods alt langt fra min tidligere kampvægt. Er ikke længere fed. Er kun rund..Og nu er beslutningen taget: Jeg køber en badedragt. Den første i 24 år. Eller cirka. Og så må uskyldige borgere altså ansøge kommunen om noget psykologhjælp og økonomisk hjælp til genopførelse af hus, som blev jævnet med jorden af tsnunami, da Fedthætte tog den fra 3 meter vippen en tirsdag morgen kl. 06:12.
For når jeg så kombinerer svømning med trave/lunteturene i skoven, så får jeg has på de sidste kilo, og genfundet oprindelig kropsbygning, som egentlig ikke er helt slem.
Men så SKAL jeg virkelig holde barbering af ben ved lige, når jeg skal i vandet jævnligt. For ellers bliver der for meget modstand i vandet. Det ville jo minde mistænkeligt meget om de der behårede runde vaskepølser i en bilvask.

Overvejede først en burkini. Så en tankini. Og nu er valget faldet på badedragt med indbygget skørt/nederdel. Nederdel er desværre ikke knælang, så har stadig problemet med blafrende lår. Men så må jeg jo vikle håndklæde om understel, og luske mig ud til poolkanten og smide håndklædet ved stigen. Problem solved.

Overvejer forresten også at spare sammen til en cykel. Men det er fint nok, at det lige tager mig lidt tid at skrabe pengene sammen, for så kan jeg nå at tabe lidt af kæmpeballerne. Og så behøver jeg ikke være bange for at cykelsæde bliver opslugt af kødfyldte celluliteballoner.

Tror at en cykel skal være min gave til mig selv, når jeg har tabt 10 kg. og stadig ikke er faldet i og blevet ryger igen.
For åh gud, hvor har jeg lyst til at blive ryger.  :(
Savner det så virkelig meget. Fuldstændig latterligt at savne noget der er skide usundt og skide ulækkert. (Jeg savner jo heller ikke min eks., vel?) Og jeg HAR jo ved gud ikke lyst til at stinke som en stamkunde fra en Bodega. Og jeg har virkelig heller ikke lyst til at bruge så mange penge på ingenting. Penge, som jeg i stedet kan shoppe for. Og nu er jeg nået så langt.

Men jeg savner det. Især nu, hvor jeg uden varsel er blevet melankolsk, og hvor jeg føler mig som en parodi på en virkelig dårlig pauseklovn og hvor jeg lidt for tit føler mig som den mest uintelligente og mindstbemidlede i en forsamling.  Der kunne jeg godt bruge at stille mig ud på terrandaen med et tæppe over skuldrene, og pulse en beroligende godnatcigaret, mens jeg ligesom fik styr på tankerne.



Crap.





selvmedlidenhed.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar