Hentede min værktøjskasse - (som består af 3 skruetrækkere der ligger tilfældigt placeret i diverse skuffer i køkkenet/stuen) - en køkkenkniv og to sakse og så kunne projektet skydes i gang.
Troede jeg.
Skruetrækkerne ville ikke samarbejde med skruerne...
Aber dann haben wir andere methoden. Jawohl!
Fik simpelthen en mental hjerneblødning, og begyndte at klippe hegnet af. Med en Fiskars husholdningssaks. For det er jo enormt logisk at operere på den måde.
Larmede ad helvede til. Og gjorde ret ondt i hænderne. Og ansigtet og halsen og armene, når saksen klemte til og plastiklortet splinterede og sendte små projektiler af sted i tilfældige retninger.
Forsøgte på et tidspunkt at snitte/save lortet fra hinanden med en fileteringskniv, men opgav, da den smuttede lidt for hurtigt og kniven derfor kom faretruende tæt på mit lår. (Ikke at det er svært at ramme sådan generelt set).
En halv time senere, kom overboen udfor at se, hvad vi egentlig havde gang i. Her kunne jeg stolt fremvise 30 cm. afklippet hegn. (Ud af i alt 6 meter). Og et kvarter senere, stak naboerne hovedet ud og fulgte optrinnet med forbavset blik i øjnene.
"Klipper du hegnet af?"
Mrmm. Svarede jeg stolt - og lige da svaret havde undsluppet mine læber, var det som jeg gled ud af min vanvittige tilstand og kunne se hele optrinnet ovenfra.
Edderstejlme ikke kønt. Hvilket Hr. Nabo åbenbart heller ikke mente. Greb i hvert fald sin boremaskine og meldte sig som hjælper, fordi han fik stress af at kigge på mig.
Og tadaa! Et kvarters tid senere, var klamhegnet væk. Gotta love naboer!
