Og jeg ved det, for jeg har været i forhold med en hjemmeværnsmand. Jesus christ, han troede jo at han var B.S Christiansens mentor. Glemmer aldrig dengang jeg sad med et fnis og bladrede i deres klubblad. (Som mindede mistænkeligt meget om de skoleblade, man flikkede sammen i 1990 på skolens computer, printede ud på farvet papir og klipsede sammen, så det var et blad.
Der fik jeg lige at vide med bestemt tonefald, "om jeg var klar over, at jeg sad med fortroligt materiale?"
Ja, hold da kæft. Det var jo X-Files om igen. The truth is out there! For helvede...Lixtallet var jo lavere end i en Søren og Mette bog, fra 3. klassetrin.
Men meget kan man sige om hjemmeværnet (og det gør jeg så også): De er et stolt folkefærd. Det mærkede jeg tydeligt, når jeg blev hevet med op i klubværelserne, hvor de havde et stort maleri af Dronning Ingrid hængende og hvor de havde flikket en bar sammen og kastet noget sløringsnet over. Wuhu...It was like beeing in Vietnaaaam. Yderst autentisk stemning. (Af en træhytte oppe i et træ, actually).
Men her fik jeg i hvert fald at vide af en af eksens legekammerater, at min eks. var en "virkelig dygtig soldat". Det fortalte han med øjne så store som pizzatallerkener. "Selv efter otte timer på en øvelse, bliver han bare ved med at kæmpe!".
Mrmm, jeg kender godt følelsen. Når jeg træder ind hos Burger King, så er jeg også ustoppelig.
Nu er jeg ikke et ondt menneske, så jeg kunne jo aldrig finde på at gøre dem noget. Fysisk. Men det klør sgu lidt i højre fod, når man i bil bliver stoppet af sådan en tyk lille fætter med store svedperler i skægget og et lyssværd i hånden, som han ikke er bange for at svinge. Seriøst, ikke? Sidste gang jeg blev stoppet af sådan en, der råbte han at jeg skulle køre til venstre. Alt i mens han med lyssværdet og de små tykke arme, dirrigerede mig til højre. Men okay, højre og venstre ER fandeme også en træls en at kunne kende forskel på. Det kræver jo trods alt en iq der overstiger ens kropstemperatur.
Og hvad sker der for kvinderne i hjemmeværnet? (Indsæt lyden af klukkende latter). De er jo spejdernes svar på Trucker-Conny med de 7 mm lange skægsstubbe. Der er jo mere mand i dem, end der nogensinde kommer i Gustav. Og hvem har ædt deres talje?
Nå, men forholdet mellem os holdte ikke. Surprise. Men det var vel til at forudse. For jeg faldt ligesom ikke i svime over hans "militær"fortællinger og det marchmusik, som han gudhjælpemig en overgang lystigt lyttede til. (No kidding!). Og jeg opsøgte nok selv lidt balladen ved at provokere ham lidt, og gøre en lille bitte smule grin med hans spejderkreds.
Og da han fik fortalt mig, at han jo nok ville vælge hjemmeværnet over mig, hvis han blev tvunget til at vælge, der måtte jeg indse realiteterne.
Indrømmet, jeg var sgu knust da han valgte mig fra og i stedet blev kærester med en hjemmeværnsmand uden penis. Men det er de der små glæder i livet man skal få øje på og glæde sig over. Som blandt andet hendes massive overbid.
Nå...apropos et svin, så har jeg nogle pølsehorn der skal i ovnen. Gråstænkt kommer snart hjem sammen med sin ældste datter <3 Så er der dømt weekendhygge.
Og dagens tak skal gå til voksenspejderen: Tak for de gode grin. og tak fordi du droppede mig. Pga. det, blev jeg kastet direkte i retning af verdens smukkeste (jo, en mand kan godt være smuk) og dejligste handyr. Min Gråstænkt.
Tjikkelikke-tjikkelikke-tjau-tjau-tjau.
