Ensom dame fyrre år...

Nej, det er ikke mig. Er faktisk hverken fyrre eller ensom. Men det er der jo nogen der er. Og det har jeg skam også selv været. Altså ensom mht. forholdsstatus. Og dengang søgte jeg også kærligheden på nettet (og fandt guldklumpen Gråstænkt), fordi jeg egentlig ikke gad nattelivet, hvor der altid var en klar overvægt af mænd i alt for højtaljerede jeans med en forvasket sweatshirt der med djævelens vold og magt, var proppet ned i bukserne. Og var de rigtig fikse, så havde de en karabinhage til at sidde i buksekanten. Plus grå (tidligere hvide) tennissokker med fartstriber.
Så jeg fornemmede ligesom, at min store kærlighed ikke skulle findes på den bar. (Eller okay, det var så faktisk et værtshus, men bar lyder pænere).

Men jeg fandt som bekendt Gråstænkt, og min datingperiode var definitivt slut. (Yippekayyeah).
Loggede en dag på Facebook, og havde modtaget mail fra totalt ukendt mand. Aner ikke hvor pokker han havde fundet mig henne, for vi har ikke engang fælles venner. Men han havde i hvert fald fået øje på mig, og sendte mig denne besked:



"Hej Rødhætte jeg sad lige og kikkede og ku mme ikke komme væk far dig. Hver gang jeg kom væk fra din kunde jeg stadig se dine øjne og det smil ;-) lige til at spise!!! Ja jeg er meget nysgari/sulten efter at lære dig at kende♥ og jeg er da a og til i Silkeborg den dejlig by. Men jeg er ikke flytbar, da jeg har min datter 4dage hver uge. Hun er min lille guldklump:-) men jeg snaver ogsa det med familie og hjemlig hygge, lys på boret med mere. Jeg håber at du kontakter mig. Hej Hej"

Jamen....hvad fanden skal jeg næsten skrive? Jeg svarede ham naturligvis aldrig, men Oh-My-God!
To måneder senere, sendte han så denne besked:

"Jeg kan se et billed af dig med en rød hat på, men når jeg klikker på det smukke billed kommer der en mand med, det gør lidt ondt se på, for der er jo ikke dig og mig på billed

Hej hej fra en hemlig beunder ;-)"

Gad vide om han nogensinde fandt sig en kæreste?