Jeg er fandeme så træt af sukker!
Jeg er lige stoppet med at ryge for en måned siden og faktisk var det lettere at klare nikotinabstinenserne end det er at klare sukkerabstinenser.
Det er jo et monster der for evigt har valgt at campere i ens krop. I perioder sover den, men så snart man nipper til lidt sukker, så vågner den med et brøl og så raserer den ens sind og krop den næste uges tid. Verdammt.
Jeg har lagt min livsstil om. Og det er det bedste jeg længe har gjort for mig selv.
Siden oktober har jeg tabt 20 kg. og virkelig virkelig mange centimeter om taljen og hofterne. Det er så skønt med skønt på at være sluppet af med en del af Haribo-dellerne.
Hver fredag er Happy Friday. Dvs.: Der må jeg synde. Og jeg lever for fredagene!
Det er akkurat som et barn der glæder sig til juleaften. Jeg tæller dage ned og i løbet af ugen planlægger jeg hvad jeg skal spise fredag aften.
Lørdag og søndag er jeg så halvdårlig og ultrasølle. Der rusker sukkermonstret i hver eneste nerve i kroppen.
Det er så ynkeligt. Virkelig ynkeligt at man kan reagere sådan overfor slik og kager. Jeg står og snuser til alt det jeg ikke må få. Og jeg sender lange bedende blikke til børnenes slik. (Ja, her i huset må de to teenagebørn godt spise slik både fredag og lørdag. Indsæt selv gyserfilmslyd).
Jeg tager mig selv i at knurre af kæresten, når han læner sig tilbage i sofaen og kører chokolade, is eller kage ind.
Men jeg holder ved. Nu har jeg lige haft en periode, hvor jeg fik flikket nogle VIRKELIG gode undskyldninger sammen, som jeg fandt utrolig gangbare, da jeg skulle retfærdiggøre at jeg spiste usundt på alle andre dage end Happy Friday.
Men jeg vil jo ikke være fed. Og jeg vil jo gerne være sund. Og have talje og kraveben og lår der holder sig over knæskallerne.
Så jeg er klar igen. Fit for fight. Og så rækker jeg (savlende) tunge af drømmekagen i køkkenet og giver den fingeren og hvisker: "Vi ses på fredag, skat."
