onsdag den 6. maj 2015

Ibi Pippi Støvstrømpe

Nå...Så er en kær gammel kending på spil igen. Den daværende digter Per Orup, som begik den bedrift at blive kylet ud af V.U.C for at lave sine lektier. Eller rettere; han skrev et "jeg vil gerne være Dan Turell københavner smart" digt, som lød på denne måde:

Kvinde kend din overvægtige krop. 
Det klæ’r dig ikke med en fiks lille top. 
En røv-tatovering over din svulmende bag 
hjælper ingen mand til at hejse sit flag. 
Hvis du solbader på stranden 
trækker Greenpeace-aktivister dig ud i havet igen. 
Når du smider din kjole 
vil Cirkus Arena have deres telt tilbage 
Jeg mødte dig forleden, 
hvor du skulle teste mine evner i dansk. 
Det eneste jeg kunne tænke på var 
hvor mange mænd du mon har kvalt i et forsøg på at give dem spansk. 
Du ser ned på folk, der skriver for sjov. 
Dem der ryger smøger burde holde op. 
Men kvinde kast lige et på dig selv 
og erkend din overvægtige krop. 

Jeg gik kærligt i flæsket på ham...

Altså...manden kalder sig forfatter? Og så lirer han sådan en gang hormonelt fis af, hvor man faktisk får en mistanke af, at han har skrevet ”digtet” på vej på tanken i sin sænkede Golf GTI med bagagerummet proppet med subwoofer og højtalere - og tomme flasker.

Men lad mig kommentere nærmere på det famøse digt:

Kvinde kend din overvægtige krop.
Det klæ’r dig ikke med en fiks lille top.
En røv-tatovering over din svulmende bag
hjælper ingen mand til at hejse sit flag.
(Hør her; det klæder ingen, tyk som tynd, at have en røv-tatovering/tramp stamp/nummerplade.
Og flag? Seriøst? Hvor meget forhud har du? Jeg er klar over, at du forsøger at rime, og at ”flag” så skal betyde din pik. Men luk lige øjnene, og se et flag for dig. Det er ikke særlig stift, vel?)


Hvis du solbader på stranden
trækker Greenpeace-aktivister dig ud i havet igen.
Når du smider din kjole
vil Cirkus Arena have deres telt tilbage
(Okay...du kalder dig forfatter? Burde du så ikke være hævet over at hive 90'er jokes ind i dit åh-så-provokerende digt? Allerede her går det rivende galt for dig).


Jeg mødte dig forleden,
hvor du skulle teste mine evner i dansk.
Det eneste jeg kunne tænke på var
hvor mange mænd du mon har kvalt i et forsøg på at give dem spansk.
(Harh! Lad mig lære dig noget om sex. Spansk foregår sådan set ved, at manden kører sit forplantningsorgan mellem kvindens bryster. Så med mindre du trækker vejret gennem pikhovedet, kan jeg ikke rigtig se sammenligningen mellem spansk og at blive kvalt).

Du ser ned på folk, der skriver for sjov.
Dem der ryger smøger burde holde op.
Men kvinde kast lige et på dig selv
og erkend din overvægtige krop.
(Men...hvad er din pointe? At hvis en kvinde er overvægtig, så må hun ikke have en mening? Om noget som helst? Eller hvad...? Det er virkelig ikke for at være (ret) ond, for jeg vil så gerne fange dit budskab med digtet. Men det der...der er jo bare adhd-forvirrende).





Per tog det ret sejt. Det gjorde han sgu. Den ros skal han have, selv om jeg faktisk synes at det er et edderdårlligt lortedigt, som har en lidt for klam eftersmag af Breezers og pizza-burger fra Dr. Oetker.

Nu er Per tilbage. Eller nej...det er han ikke helt. Ibi Pippi er tilbage. (Per har skiftet køn sådan rent juridisk.) Og fred være med det. Ethvert menneske skal sgu leve sit liv på den måde, som bringer mest lykke. (Inden for lovens rammer, of course). Det kan jeg virkelig ikke få ondt i røven over.

Men Ibi Pippi Støvstrømpe har været i svømmehallen. Og det gik ikke så godt. For hun blev nægtet at klæde om i kvindernes omklædningsrum. Fordi der på trods af nyt personnummer, stadig hænger en penis mellem benene. 
Og ærligt talt...der fik jeg det sgu sådan lidt. Lad hende dog. Hvem fanden skal gøre sig til dommer for, hvad hun føler inderst inde? Og ville det virkelig medføre traumer hos de andre kvinder (med fuldt udstyret underliv) at klæde om sammen med Ibi? 

Jeg kender en som Ibi. Og hun er udelukkende en hun i mine øjne. Jeg tænker aldrig på hendes underliv. Og jeg ville være pisse ligeglad med at gå i fællesbad med hende. For selv om hun har en penis, så ER hun en kvinde. Og en smuk en tilmed.
Og sådan var min umiddelbare tanke også med Ibi Pippi. Væk var fordommene. Væk var irritationen over lortedigtet. Semi-væk var erindringen om, at Per har haft samleje med en reklamesøjle i pap i et supermarked. I åbningstiden. 

Yes...jeg var pludselig ret åben og tolerant. 


Lige indtil jeg så Ibi Pippis selfie fra svømmehallen. Så må jeg sgu indrømme, at jeg ikke helt køber den med, at hun er en kvinde - fanget i en mandekrop. For hvis hun var det, ville hun sgu da barbere sig i ansigtet. Som det mindste. Og have make-up på muligvis. Og i det hele taget udstråle kvinde (som hun jo er med personnummer og det hele) - i stedet for at ligne en brudgom på en polterabend.



(Billedkilde: Ekstra Bladet)