Gråstænkt er lidt sløj. Eller sagt med hans ord: Det er virkelig skidt!
Der er hoste, der er slim, der er kuldegysninger, der er hovedpine. Der er det hele. As usual, når mænd bliver syge.
Ej, nu skal jeg nok være sød.
Han vil have omsorg. Og det fortjener han også. Skal guderne da lige vide. Men altså...nogen skal jo snart starte på ny job. Vil ikke smittes.
Overvejer at gøre som jeg overvejede sidst: Lave en Michael Jackson og montere viskestykker foran munden. På os begge. Og installere os på hver vores etage.
Men så ringer han jo fandeme når han har brug for noget. Gjorde han engang. Han lå i soveværelset. Med lukket dør. Og jeg sad i tilstødende lokale og talte i telefon m. veninde. Og så bankede det på. Inde i telefonen. Det var G. der ringede.
Ignorerede den og talte videre. Men så ringede han fandeme igen. Og så blev jeg jo nødt til at haste ind for at se om han havde lavet noget i sengen.
Det havde han ikke. Han ville bare gerne have et glas vand og et par panodil...
Nå, men status for nu er at han sidder i den anden sofa og hoster lidt. Og har bitte små øjne. Og vil gerne vartes op.
Nu synes jeg måske lige vi skal sove på det, og se om det ikke er bedre i morgen. For jeg har det faktisk heller ikke godt. Åd noget hvidt brød til aften. Hvilket jeg ellers aldrig gør. Og nu ved jeg hvorfor.
Mave bobler. Voldsomt. Og sofapuder larmer.
Men det er klart, at hvis mandeinfluenzaen overmander ham, så skal jeg selvfølgelig nok være der. M. ternet bomuldsklud for munden. Og yde pleje. Fra afstand. Kunne evt. hente en kæp i skoven og montere krog for enden? Så kan jeg sætte mad, drikke og piller fast i en bylt for enden, og række kæppen over mod ham?
