Orv! Og jeg giver den også lige et: Avra!
Nu har sommeren ikke længere alzheimer. Nu har den fundet ud af at det er sommer, og ikke efterår. Årrhh fryd! Og nogen har jo stadig to ugers ferie tilbage.
Desværre er Gråstænkts ferie slut. Hans vækkeur kimede kl. kvart i kvalme i morges. Til ingen verdens nytte. For der havde vi da været vågne i lang tid.
"#$!@?#?+¤$£@#!! Kl. et i nat, var jeg stadig vågen. Og så har jeg ellers sovet med lorteintervaller hele natten. Sove ti minutter. Vågen fem minutter. Sove ti minutter. Vågen fem minutter. Hele natten!! Lige indtil kl. fem. Så gad krop sgu da ikke sove mere. På trods af at jeg var så træt, at jeg var skeløjet.
Hvad fanden er det nu for noget? Jeg har jo et dejligt sovehjerte? Eller...det havde jeg. Indtil for to uger siden.
Nå...men jeg har kørt på kaffe i dag. Og mavesyrepiller. Og fået handlet til hele ugen. Havde to x teenagere med i Netto.
DUMT DUMT DUMT DUMT! De deler jo ikke min glæde og passion for at shoppe i netto. Og rode i samtlige rodereoler. Og tjekke den samme rodereol tre gange. For måske havde man overset noget?
Men så kørte jeg dem på Mc Donalds. Og åd kun en lille børne cheeseburger selv. Og undgik heldigvis at pløje cyklist og gammel mand ned, fordi jeg havde travlt med at kigge på butiksruder. Mens jeg kørte...vel at mærke.
Har tilgengæld så rigeligt forbrændt cheeseburger. For sommervejret fortsætter jo ugen ud. Og det bliver varmere og varmere. Så jeg har været snu og snedig. Jeg har gjort hytten ren. Og satte også teenagere til at gøre rent. På deres værelser.
Det tog lang tid for min datter. Hendes værelse var jo nærmest genbrugspladsen. Søn var hurtigere færdig.
Så ham og jeg tog lige en cykeltur, hvor jeg kan konstatere flg.:
På trods af at krop har holdt ferie og indtaget grotesk mange kalorier, så er kondition mærkbar bedre. Fordi man ikke ryger mere.
Mrrrmmm...To uger i dag. Og jeg savner det ikke ret meget. Nogle dage slet ikke.
(Til gengæld er jeg så i gang med sukkerafvænning nu).
Nå...skal vist videre. Gråstænkt og jeg skal hen til yndlingschef og mand i aften. I ved...til lidt vin. *hjertehjerte*
Dog ikke samme stil som lørdag. Mave har det stadig ikke helt godt...så tør ikke marinere den i for meget alkohol.