lørdag den 26. marts 2016

"Det kommer når du mindst venter det"






!!!

@"!#&%¤!!@£$!!








Der burde fandeme være én eller anden form for straf til de selvlærte sexologer, der fyrer sådan en gang pis af. Helt alvorligt! Intet kan pisse mig mere af, end når man får stukket den slidte slidte plade i snotten af en person, som tydeligvis selv tror, at han/hun helt selv er kommet på den talemåde. Og oftest bliver bemærkningen leveret med et selvfedt smil med undertoner af medlidenhed og "there there...du skal nok blive elsket en dag". 
Hold.din.kæft.tak og kom med noget originalt. Og ikke mindst velment. For den der gang pladder er jo fandeme så logisk, at selv en muldvarp er klar over det. 

Jeg tror jeg vil til at rende rundt til alle arbejdsløse og sige: "Du skal se...én eller anden dag skal der nok være en arbejdgiver, der gider dig. Og så får du et job og bliver lige så glad som mig". Eller til folk med otte-cifret minus på kontoen: "Så så...ved du hvad? Statistikken siger faktisk, at det oftest er de mest fattige, der vinder den store gevinst".  Eller til den psykisk syge: "Det er sjældent kronisk. Lige pludselig vågner du en dag og er glad igen".



Grrrr!