Og det er endnu mere værd, at have en søn, som helt frivilligt melder sig som dagens kok.
Især i dag...
Tror jeg har pms. Eller også er jeg bare en emotionqueen. Filmen knækkede i hvert fald, da min gamle, men højtelskede Kenwood maskine røg på gulvet midt i en gang dejæltning.
Den har dog heldigvis ikke taget skade. Men det afholdt da ikke mig fra at få bred underlæbe og et mærkværdigt tilfælde af åbne tårersluser.
Helt ærligt...?
Gad faktisk godt høre en psykologs forklaring på det. Det er sgu da ikke normalt.
Skred i kælderen og tudede indtil øjenområderne sved. Mente trods alt ikke, at teenagerne skulle overvære det.
Og lå jeg der og lyttede. På fri bane. Så jeg kunne snige mig op igen og få skjult sporene i ansigtet. Fandeme lige før temamelodien fra Pink Panter bredte sig om mig, da jeg luskede op ad trappen med krum ryg.
(Mobilbrugere: Skummel melodi )
Det er sådan en mor-ting. Man er svag i smug.
Dagens "det kan mit selvværd måske ikke helt klare":
Hørte en fnisen bag mig på jobbet, vendte mig og så bossen stå med mobilen rettet mod min røv. Havde af uforklarelige årsager præsteret at få dyppet hele røven i mel.
Håber virkelig ikke, at han nåede at tage et billede. Kombinationen af min sorte kjole og melhelvedet har mest af alt lignet sne på en tv-skærm. Åh gud nej altså...
Dagens "Århhh....har jeg virkelig fortjent det?"
Har fået gave af chef & boss. En rockersej Kenwood blender/smoothie machine.
Dagens "Nu kan det fandeme være nok":
Lortetoget der larmer. Skide være med at det kører forbi. Har ligesom boet her i seks år, og lyden hører bare til. Men tror, at Arriva lokoførene hader mig. I hvert fald har de bestemt sig for at hugge bremsen i, når de kører forbi min matrikel. Hvilket udløser lyden af 160 tandlægebor med turbomotor.
Overvejer:
1: At snige mig ud på skinnerne i nat, og gnide hele lortet ind i stearin.
2: At proppe kanon-attrapper op langt hegnet og kyle et banner op med teksten: "Hvis du bremser, skyder vi".
