Ja ja, der er også 1. og 2. juledag. Men de betyder bare ikke rigtig noget. Ikke andet end morgenkåbe hele dagen og godt tv. Bevares, det er dejligt. Det er bare ikke jul længere.
For mig er hele november og det meste af december som ét langt forspil. Man bliver mere og mere salig og sitrende og - pow - så kommer juleaften som et kæmpe klimaks. En grotesk orgasme - en forløsning uden lige. Og så bliver man træt bagefter. Og vil bare i bad og sove, hvorefter tristheden melder sig som et ondt vissent juletræ på hævntogt: Nu er der næsten et år til man kan opnå samme klimaks igen. Et helt år.
Og Weberfolket glæder sig og futter nærmest op i grillen inden januar er overstået og taler om sommeren, som garanteret bliver kvalmende lummervarm og træls.
Nå...men det er jo stadig jul. Og jeg elsker det. Og jeg klynger mig til hyggen.
Har haft den skønneste dag med familien og min skønne datter, som fylder år i dag. Begriber ikke, at det er 19 år siden jeg lå opsvulmet af væske og semi-fostervandsforgiftning på barselsgangen med besynderlig permanentet hår i sær page jeg-ligner-en-på-52-som-kalder-sig-en-frisk-pige-og-som-har-lidt-for-mønstrede-leggings-på-frisure og med verdens dejligste babydatter i armene, mens Coolie hittede voldsomt meget med Ganstas Paradise i radioen.
19 år? Hvor blev tiden af?
Om 19 år mere er jeg 59 år og garanteret stadig single.
Har smidt mig i sengen nu. Gad egentlig godt ryge, men venter lige på at sundhedssøn er gået i seng, så jeg kan snige mig op og ryge ud af køkkenvinduet.
Skønne dreng. Gav mig et kæmpe chok i sidste uge. Jeg fik en kryptisk sms fra ham midt i arbejdstiden, hvor der bare stod: "Nå, så fik man da set sygehuset igen..."
Spammede ham selvfølgelig med sms'er. "Hvad er der sket? Er du kommer til skade?" Fik intet svar. Ikke før tre timer senere, hvor jeg fik forklaringen efter at have siddet og opdateret samtlige nyhedsmedier på nettet og googlet "ulykke - silkeborg - lærling".
Han er jo i lære som elektriker og jeg er skide bange for strøm. Tør knap nok at skifte en pære, uden at slå relæet fra.
Og så var det altså gået lidt galt. Han havde i hvert fald fået pænt meget strøm gennem venstre arm, gennem hjertet og ud gennem højre arm. Ifølge ham noget der ofte sker for elektrikere. Han blev kørt på sygehuset og fik dimser på brystkassen og undersøgt og så tog han da tilbage og arbejdede videre bagefter. Selvfølgelig gjorde han det. Og tog først telefonen, da han var på vej hjem på cykel.
Jeg røg fuldstændig i pyllertilstand og forsøgte at tvinge ham til at tage en sygedag dagen efter. Hvilket han ikke tog alvorligt. Bad ham sende mig en sms, så snart han vågnede dagen efter. Fordi...det gav jo enormt meget mening. Jeg ville jo sikkert intet få at vide fra hans far, hvis drengen var blevet dårlig i løbet af natten. Vel?
Argh...jeg kan ikke helt forholde mig til, at mine børn jo faktisk er voksne. I mit hoved er de stadig fuldstændig afhængige af mig.
Nå...han snakker stadig deroppe. På Uglens værelse. Og jeg vil gerne ryge...Hvad sker der? Han plejer da at gå i seng før kl. 23, så han ikke forstyrrer sin døgnrytme?
Laver en juletjekliste:
Har:
-Købt og pakket alle gaver ind.
-Risengryn, fløde, mandler og vanille klar.
-Virkelig meget luft i maven.
-Grinet af Fars Fede Juleferie. For 12. gang. Den går aldrig af mode.
-Vasket morgenkåben, så den er klar til at blive mit ekstra hudlag de næste mange dage.
-Juleferie! Yay! Fandeme første gang i mange år jeg har ferie så tidligt og så længe.
Glæder mig til:
-Julemaden.
-At give gaver.
-At få gaver. Får ikke mange, men får af de rigtige. Og er ligesom så voksen nu, at gaverne ikke er det vigtigste ved julen.
-At sove længere end til 05:15.
-Svinedyr Amarone juleaften.
Har desuden også:
-Enormt meget halsbrand. Krop gærer nærmest. Er tæt på man kan binde en snor om halsen på mig og montere mig på en stol. Og så svæver jeg oppe mod loftet som en heliumballon.
Så:
-Gik han i seng.
