Det er en meget meget smuk handling, som man som dansker kun kan være stolt af.
Med mindre man er en tilbagestående idiot med medmenneskelighed i restordre uden mulighed for genbestilling. Så er tonen en helt helt anden.
Og ja, jeg synker ned på et nedladende plan nu. So be it. Det vil jeg skide på. Hvis man er dum nok til at udstille sine fattige værdier, er man selv ude om det. For er det ikke påfaldende, at hver gang der er en debat i gang om de frygtelige fremmede nassere med hovedbeklædning, så er det ligusterhæksracisterne, der har det mest fattige sprog? I ved; dem der praler af at være åh så danske.
Og nej, jeg har bestemt intet imod ordblinde eller folk der bare kæmper med grammatikken og retstavningen. Bestemt ikke. Jeg hader selv kommareglerne som pesten.
Men når man ytrer sig så tåbeligt og åndssvagt, så er det noget helt andet. Så dømmer jeg sådanne mennesker og tænker, at de faktisk ikke har proppet mel nok i dejen.
Se bare her: Glædelig jul! Fra alle de ikke-en-skid-kristne-som-fandeme-kun-holder-jul-af-samme-grund-som-de-mæsker-sig-i-branket-kød.på-weberen-hele-sommeren: Fordi: Det gør man.