Er sådan set blevet færdig med julegaveindkøb. Stod op, drak masser af kaffe, klaskede håret på toppen af issen, monterede et par hårnåle og indtog byen så tidligt, at jeg kunne undgå den værste mængde af folk, som opfører sig som om de er de eneste i butikken.
Det gik godt. Jeg havde masser af overskud, idéer og tid. Fik kun aktiveret en enkelt butiksalarm. (Sker sgu bare altid for mig. Og selv om man véd man er uskyldig, står man alligevel med røde prikkende kinder og griner lidt for påtaget og fyrer lidt for høje og skingre jokes af, så de andre kunder kan høre, at man ikke har knoklet en Berberiand ind under huen og at det hele bare er en fejl. Og det får man ligesom bare mere træls opmærksomhed af. Fatter ikke, at jeg ikke snart lærer at være casual omkring det?)
Men det gik forrygende. Ellers. Har fået købt gode gaver med tanke bag. Og det lykkedes mig så også lige at få sprængt budgettet og få købt ind til teenagerne for det dobbelte af hvad jeg havde planlagt.
Og nu slapper jeg jo bare fuldstændig af og nyder af være kedelig og 40 år i t-shirt og eksploderet hår på sofaen en fredag aften, hvor folk bliver mere og mere fulde ude på gaden. Senest en flok idiotiske mænd, som lige fik afprøvet deres primitive stemmebånd med brøl og "Feeeeeeede Guuuuurli" råb efter en kvinde. Big shots. Virkelig. Sikke de kan. Havde virkelig lyst til at åbne vinduet og tømme en spand gæret opvaskevand ud over dem. Men det ville kræve jeg rejste mig fra sofaen, så det droppede jeg.
Har fået pludret i telefon med skønne veninder. Har fået styr på indkøb af mad til Uglens fødselsdag. Og jeg har bemærket noget besynderligt? Mens jeg lå og talte i telefon, nussede jeg mig på maven. (Føles dragende blødt på en både dejlig og frastødende måde på én gang). Og så nuldrede jeg min navle. Det er en slags terapi jeg har gang i når jeg er alene. Navler frastøder mig. Men alligevel prøver jeg jævnligt at få styr på det med min egen. (Det er nærmest en brønd). Og ja...så var det, at jeg kom til at trykke et bestemt sted dernede...(altså i navlens dyb)...og det gav sgu fornemmelser?
What the huh?
Great. Jeg har ikke fået sex i nogle uger, der er ikke umiddelbart udsigt til noget foreløbig (@@£$€!"#&Y¤!!! og nu tænder jeg på at blivet trykket i navlen. Af mig selv. Så bliver det bare ikke ret meget mere patetisk.