onsdag den 1. oktober 2014

Negerkonger, kamelnosser og tøjter


Som alle ved, er det svenske rødhårede spektakel Pippi midt i en heftig censur, hvor ”negerkongen” er gemt af vejen sammen med Pippis måde at karikere kinesere på, i de svenske dvd-udgaver med Pippi.
Årsagen er blandt andet, at man er bange for, at børn bliver racistiske af at se og høre ovenstående, når de sidder alene og ser tv. (Må jeg foreslå svenskerne, at de holder deres børn fuldstændig væk fra tv'et? I en lyserød candyfloss verden kan det måske realiseres, at børn aldrig ser grimme ting, når de sidder alene foran kassen. I en realistisk verden er det umuligt at gardere sig totalt mod reklame- og nyhedsspot med krig, porno og katastrofer.) - (Hvem husker ikke pornofilmen på dvd'erne med Bananer i Pyjamas?)

Bevares, jeg går all-in for at få udryddet samtlige fæhoveder, som bilder sig selv ind, at menneskeværd kan og skal måles i hudfarve og udseende. Men nogle gange går der sgu for meget politisk korrekthed i lortet.  Så meget, at det mister sin kraft og i stedet bliver fordummende.

Børn er ikke født med fordomme eller racistiske tendenser. Det er noget de samler op hen ad vejen, hvis/når de møder afstumpede underudviklede mennesker. Og her er det sgu forældrenes fornemmeste opgave at lære deres børn om historien, og om hvad der er rigtigt og forkert.
For selv om Pippi nu kommer i en ny version, betyder det jo ikke (og så langt fra), at lille Jack Jensen i ghettoen ikke vokser op og bliver en tro kopi af sine forældre, der abonnerer på ”Den Korte Avis”, har et medlemskab på ”Nationen” på Ekstra Bladet, spammer deres Facebookside med ubeskrivelige latterlige advarsler om de onde muslimer, som stjæler julesalmerne fra folkeskolen og de underkrydrede halvstegte frikadeller fra børnehaven - og som faktisk synes, at Pia Kjærsgaard ”fannerme er en klog qvinde med nosser”.

Det korrekte at gøre i Pippi-sagaen, ville være at lade den være som den er. Og så i stedet forvente, at forældrene kunne sætte sig sammen med deres børn og fortælle dem lidt om, hvorfor man dengang i krigstiden brugte sådanne udtryk. Og endnu vigtigere: Hvorfor man ikke gør det mere.

I stedet fralægger alle sig det egentlige ansvar og gylper i stedet censur op i kæmpe dynger. Og vupti; så er problemet klaret.

Gu' er det ej. Det er svagt kamufleret. Lidt ligesom, når en overvægtig svedig langturschauffør blæser en sky af deodorant hen over de fugtige og ildelugtende tætbevoksede armhuler. Problemet er gemt lidt af vejen, men det ligger stadig og stinker under overfladen. Og det er egentlig bare et spørgsmål om tid, før stanken vinder over den syntetiske duft af østens mandlige mystisk, og inficerer og afsyrer samtlige næsebor omkring sig.

Man kan ikke trylle racisme væk ved at kyle en sky af påtaget politisk korrekthed over det sammen med censur ad libitum. Tværtimod har det det modsatte effekt, for uanset hvor man kigger henne i diverse Pippi-debatter, pibler det jo frem med underfrankerede mennesker, som ser det som en direkte invitation til at argumentere mod censuren, ved at lade deres indre svinehund komme frem og bjæffe sig halvt ihjel med typiske latterlige sætninger som: ”Der er fannerme ingen der skal diktere over mig. Jeg æder stadig negerboller. Jeg vil skide på, at lille Jack går i klasse med 12 muslimer – når de kommer i vores hjem til børnefødselsdag, bliver der serveret frikadeller. Vores hjem, vores regler. Hvis de ikke kan lide lugten i bageriet, kan de bare pisse af og hjem hvor de hører til. Vi æder sgu også jødekager, og de bliver bagt i gasovn...harhharhharh. Det er sgu da godt, at vi har de originale Pippi-film hjemme hos os, så vores unger kan få den rigtige historie om negerfatter”.
Og netop sådanne personer stopper ikke debatten bag hjemmet fire vægge, bare fordi børnene er i nærheden. Tværtimod, for de føler jo, at medierne og verdenen træder på deres verdensbillede – og det fremkalder en vrede i dem, som de selv kalder ”danskhed”. Og dingdingding, på den måde holder man det snæversynede menneskesyn i live. Mor og far er snotdumme provinsracister og deres ord er børnenes sandhed.  Dumhed avler dumhed.

Og hvor skal vi egentlig stoppe?

Bamses Billedbog? Bamse er overvægtig, egoistisk, manipulerende og i bund og grund en rigtig lorteven, hvis voksne ven er hjemløs og bor i skoven inde i sin frakke.

Emil fra Lønneberg? Drengen render jo rundt og laver alt det, som drengebørn anno nu, får Ritalin mod. Derudover lever han med en bundhysterisk far, som hvis han boede på Ghettovej 4.s tv. i år 2014, ville blive indberettet til kommunen som en dårlig far.

Snehvide? Come on, en pige der bor med syv voksne mænd, hvoraf to af dem går under navnene ”Flovmand” og ”Lystig”.  Kan du bøje ordet pædofil i et neonrør? Alternativt sammen med ”tøjte”.

Lige så meget som jeg brækker mig over racisme, brækker jeg mig over politisk korrekthed. Man pakker tingene væk, uden at fjerne dem. Akkurat, som når jeg snører taljen ind i et korset. Det får ikke Haribodellerne til at forsvinde, selv om det umiddelbart ser sådan ud.

Forebyggelse er en god ting. Forebyggelse kan være censur. Men censur er aldrig svaret på, hvordan vi kommer racismen til livs. Det er oplysning og sund fornuft derimod. Som blandt andet at fortælle sine børn, at Pippi levede i en anden tid og at kamelnosserne på slikhylden i Spar intet har at gøre med rigtige nosser.