Jeg facebookstalkede lidt. Og fandt en mand jeg engang kendte. Intimt. Ej men...wow! Kan huske, da jeg så hans datingprofil, lige efter vores forhold stoppede. Det var én stor parodi. Jeg kunne i hvert fald ikke genkende manden, der var beskrevet. Som f.eks. beskrivelsen af hans sunde livsstil. (At kalde den sund, ville svare til at kalde mig nummer 1 på spinningholdet. Eller bare generelt at kalde mig noget, som påstod, at jeg var at finde i et motionscenter).
Nå...anyway...Jeg lod tvivlen komme ham til gode. For det skal man jo. Folk ændrer sig i perioder. Og ofte efter et brud. Det skal der være plads til.
Men så var det, at jeg så et billede af ham.
...?
Det er jo ikke manden, jeg kendte? Ej men helt alvorligt...han ligner en, der er tæt på at eksplodere. Og det er fint nok. Tag ikke fejl. Jeg er sgu ligeglad med andre menneskers vægt. Det vigtigste er at de er lykkelige.
Men hørnuligeherforfanden...Vi taler om manden, som var noget så nedladende overfor overvægtige mennesker. Som ville have indført sindssyge afgifter på fastfood, så samfundet slap for fedlinger. Som var efter mig. når jeg åd slik. Og så ligner han selv en, der har slugt en pølsevogn.
Det gjorde da lige min dag bedre.
Nå - jeg skrider igen. Skal have vasket håret. Og resten af kroppen. Skal møde kl. halv fem og bruge arbejdsaftenen på at servicere mad til et undertøjsmodeshow. Satser virkelig på tørvejr! Skal stå udenfor.
Bliver sikkert hyggeligt. Kunderne plejer da i hvert fald (også) at være søde, når man møder dem på den måde. Og de ved heldigvis ikke, at jeg er skide nervøs for at skulle præsentere firmaet og maden. De tror sikkert, at jeg gør det tit, og at jeg derfor ikke er bange for at dumme mig noget så grundigt.
