Har sovet ualmindelig godt i nat. Vågnede stille og roligt, og tog opstarten på dagen i etaper. Hvilket vil sige, at jeg blundede 2 timer efter jeg vågnede, før jeg overhovedet gad at tænke på at forlade sengen.
Havde verdens bedste drøm. Om denne her unavngivne mand med de skønneste underarme og en masse sexytime.
Og så banker virkeligheden på døren.
Ferien er slut. Og sexytime er bare en skide drøm, som forsvinder når man rækker armene ud efter den.
Og så logger man på Facebook og ser, at veninde skal giftes i dag. Hvilket er møglækkert.
Lige indtil det slår mig:
Og så er stemningen slået an. Med kæmpe orkester og med en tuba der bøvser et: "Heeey old spinster...no you're noooot. And heeeey...gæt engang tykke - ferien er slut. Og der er ingen helligdage i sigte de næste fem måneder".
Hvor blev sommerferien af?
Jeg er i krise.
Man venter så mange måneder på den, og *puff* - inden man får set sig om, er den væk.
Nå...
Ja ja, må vel tage mig sammen. Og det er jo ikke fordi jeg hader hverdagen. Og guderne skal da også lige vide, at jeg er blevet doven her i ferien og muligvis godt kunne trænge til at komme i gang igen.
Det er bare tanken om, at det det næste halve år kun er hver anden weekend, jeg kan sove længe. Og at vækkeuret ringer så tidligt, at mit ansigt ikke kan følge med, og først vågner to timer senere.
Men det er sgu nok godt nok. Trods alt. Alligevel.
Jeg skal bare lige vænne mig til det.