Fakta har verdens bedste microfiber strømpebukser. Til 30,- kr.
Så dem købte jeg nogle nye forsyninger af i går.
Men i morges, da jeg stod på badeværelset og begyndte at trække dem op, kunne jeg godt fornemme, at noget var anderledes end det plejer.
For det første stoppede blodomløbet næsten i mine ben. Men hvad værre var: jeg havde pludselig fire balder. Som sad ret højt oppe. Lignede Anders And, der havde fået et par alt for stramme bukser på. (Som han jo så ellers aldrig går i. Den perverse and er jo altid bundløs).
Jeg havde simpelthen fået en anden model med hjem. Noget "lift & shape" lort. Hvor en eller anden spasser designer har bestemt sig for at sy pose-agtige tingester, som balderne åbenbart skulle svuppes ned i, så de kunne blive løftet.
!!!!
Ja, hvis man er en str. 34!
Jeg kunne jo for helvede kun have en halv balde i hver "lomme". Og så stak resten ud som en muffin med bagepulver overdosis.
Fandeme noget sært fis at lave. Sådan noget.