"Ej-men-altså-sidder-du-der-og-siger-at-fanger-ikke-fortjener-kærlighed?"
Næeh!? Men jeg sidder til gengæld og siger, at størstedelen af de der kvindemennesker, som melder sig ind i gruppen på Facebook, tilhører white trash segmentet.
Det er fandeme så typisk brintoverilte-hår-opførsel, når de der afblegede solariemisbrugere med øjenbryn, der er tyndere end en flækket spaghetti og som buer mere, end Spritter Kajs tur hjem fra bodegaen kl. 13:46 tirsdag formiddag, sidder der med deres lidt for læspende og skingre stemme: "Ejmenaltzå...jeg tænder bare lizzom på bad boyz...hhi...og hvorfor har folk så travlt med at dizze mig? Det r sgu da dem der er noget galt med! Jeg vil jo bare gerne gøre noget godt for de svageste i samfundet....ikk'?"
Hvis du gerne vil gøre noget godt for de svageste - sådan helhjertet - så kan du donere penge til en hjemløs eller til mødrehjælpen eller eller eller...Det andet fis der, kan du godt glemme alt om. Der er ingen - bortset fra dine lige så tomhjernede veninder - som hopper på den smøre der.
Sandheden er at du er ret så tomhjertet og så trashy i generne, at du synes det er pisse sejt at date en kriminel voldelig narkoelskende pumpet gut med tatoveringer op ad halsen og 80% af kroppen dækket af virkelig grimme tribal-tatoveringer - og som - udover en virkelig klam bidsk uplejet ond hund - også er i besiddelse af verdens mest iltre temperament og en personlighed, som hader alle stats- og offentlig ansatte.
For du skal sgu ikke bilde mig ind, at du ville vælge it-nørden, som afsoner en straf for underslæb. Han er jo ikke farlig nok. Og det er jo netop dét der er det sørgelige.
Det er ikke sørgeligt, at indsatte også finder kærlighed. Men det er sørgeligt sygt, at visse kvinder får boostet deres klitoris-størrelse af at bevidst vælge de allerstørste og værste bad boys.
På Facebook er der en side, der hedder Date en indsat Guldkorn Og her et par opslag fra siden. Det er jo...dragende sært.
