tirsdag den 10. september 2013

Éngangsknald

Den der talemåde; "The only way to get over someone, is to get under someone", den har jeg praktiseret. Skulle jeg hilse at sige.
Dog ikke denne gang. Af flere årsager. For det første har jeg ikke brug for at komme over G. Det er jeg allerede. For det andet har jeg det fint m. at være single. Og for det tredie, så er jeg vist blevet for gammel til det der éngangsknald. Jeg gider det i hvert fald ikke længere.

(Ja ja okay, på stående fod (eller siddende røv) kan jeg godt komme i tanke om en enkelt, som jeg godt gad at ruskes lidt rundt af. Men det handler ikke kun om sex. Det handler om hele personligheden (og underarmene) og ikke kun om fysisk kontakt. Men jeg er vist ikke hans type. Gætter jeg på. Tør sgu da ikke spørge).

Men nej. Bare nej. Gider det ikke. Been there. Too many times. Det er så inderligt ligegyldigt at ligge og rulle rundt m. en mand, som man ikke kender eller skal kende.
Der er bare ikke noget sex der er dét værd. Ikke for mig. Ikke længere.

Jeg vil sgu hellere vente så. For jeg vil have mere. Jeg vil have kemi. Jeg vil have latter. Jeg vil have inderlighed og respekt. Og jeg vil have den gensidige lyst til at lære hinanden at kende. Intet mindre!
Og så vil jeg drikke vin m. ham. Fordi det er hyggeligt. Og ikke udelukkende fordi vi skal "in the mood".

Ærligt talt; jeg gider ikke have det, der er mest tilgængeligt. Bare et enkelt blik i indbakken på min datingprofil, bekræfter hvor let det er at få sex.
Gider ikke. Kan huske ét af de éngangsknald jeg havde. Damn. Okay, god sex. Må jeg sige. Faktisk det bedste jeg nogensinde har fået. Men bagefter? For fanden; manden kunne jo ikke sammensætte en sætning. Og alligevel spurgte han, om vi kunne blive mere seriøse.

??

Ehhh jo da...? Den larmende tavshed fra din mund, og ord-diarréen fra min, er da et match made in heaven. Helt sikkert. Ikke!