Tappert bed jeg smerterne i mig og afsted det gik. Og da vi kom i skoven gik det pludselig hurtigere. Og med hoppende bevægelser.
Hvorfor?
Fordi det har regnet, og de klamme overvægtige skovsnegle var overalt!
Ved bare at min ptsd vil blusse for vildt op, hvis jeg træder på sådan en, så jeg gik med øjnene nede på jorden konstant. Bare tanken om at træde på dem...følelsen af at træde på et stykke sejt vingummi, og følelsen af at den giver efter og splatter. Og følelsen af slim.
JEG-KAN-IKKE-KLARE-DEM!
Så kan folk grine af mig eller ryste på hovedet. Jeg er ligeglad. Jeg er skide bange for dem.
Så jeg drejede fra ved første skovvej til højre, og fortsatte min travetur på cykelsti. Hvor svinene også lå.
Havde faktisk hjertebanken.
Af andre dyr jeg gerne så udryddet er:
Flagermus, edderkopper, slanger, frøer og rotter.
Jeg går helt i panik når jeg møder en frø. Sveden pibler frem, jeg får kvalme og jeg bliver angst. For man ved jo for fanden ikke hvilken retning det lille grimme møgdyr har tænkt sig at hoppe i.
Næhh, naboens kat ved man hvad er. Store bedårende dyr. Som kommer og spiser hos mig. Og kradser på vinduerne, når den vil have jeg skal komme ud og nusse den.
Og som sætter så stor pris på maden hos mig, at den beder bordbøn.
"Ohhhh Herre, jeg takker dig for dette måltid. Lad der være laks i moooooorgen."
