Kan dog ikke bebrejde ham, da fysiklæreren mildt sagt burde være gået på pension for 30 år siden.
Jeg ved det, for han var også lærer, da jeg var teenager og gik på skolen. Faktisk tror jeg, at han gik mere op i at kigge på bryster, fremfor atomer.
Men han fik 7. Og er stolt. Det samme er jeg. Har aldrig fattet fysik. Er som om min hjerne slet ikke kan modtage visse former for data.
Nå...men det er mandag. Og så er der vist ikke så meget mere at tilføje? Selv aftensmaden var røvsyg. Skyr med kalorielet æblegrød. Og en vegetar wrap til Uglen.
Alt sammen skyllet ned med et glas
Glæder mig til weekenden. Skal over og nusse lille ny nevø, som er noget af det kæreste jeg længe har set. Og skal hygge med yndlings-R lørdag aften over en kop ét eller andet med procenter. Er fandeme længe siden jeg sidst har haft kvalitetstid sammen med ham.
Og så glæder jeg mig egentlig voldsomt meget til at bruge tid med mit plejebarn, som kommer torsdag aften og bliver i en hel uge.
Min lille skat. Som giver mig så meget frihed og plads til planlagt spontanitet.
Firmabilen!
Arhh, men det bliver da så voldsomt lækkert at have fire hjul til fri afbenyttelse.
Dagens pludselig opståede dilemma:
Kom til at tænke...Altså...jeg har jo på ingen måder planer om at få flere børn. Men hvad gør jeg, hvis jeg er så heldig at forelske mig i verdens sødeste mand og blive elsket tilbage - og han brændende ønsker sig et barn, fordi han ikke har nogen?
Hvad fanden gør man? Egentlig?
Med tanke for de skævbidere der har kontaktet mig på datingsider, ved jeg jo, at der bare ikke er ret mange normale dejlige mænd med delikate underarme, humor, bamsestatur, intelligens og sunde menneskelige værdier tilbage her i landet.
Enten er de allerede godt gift, eller også er jeg bare ikke ung og blondine nok til at være noget for dem. Så hvad nu hvis? Hvis den lille fede trold med ble og slangekrøller faktisk besluttede sig for at sende en pil i min retning, og lod mig blive gensidigt forelsket i en mand, der vil have en arving?
Ville jeg virkelig kunne vinke farvel til kærlighed og forhold ved at nægte ham et barn?
Nå...vil ikke tænke mere på det lige nu. Er jo ligesom heller ikke aktuelt. Men det er faktisk okay.
Hellere vente og lade sig overrumple af en sværm sommerfugle på en trampolin i en mavesæk, end at gå på kompromis med præferencerne.
Gu' savner jeg virkelig meget at kysse på daglig basis. At putte med hovedet på en brystkasse. Regelmæssig sex. At kysse en underarm. At slippe min indre vulgære djævel ud. At være sårbar. At være blød og hengiven. At have nogen at vise mit vanvittige morgenhår til. At lade nogen komme tæt på og fjerne min beskyttelsesfilm og mine barrikader.
Men ikke for enhver pris.
Og vil aldrig igen undvære bølgebrus og havskvulp i et forhold. (Èn eller anden stop mig, inden jeg springer ud som Cartland).
Men det vil jeg altså ikke...
