R.I.P - Møgdyr!
Nå, men der er sket noget klamt.
Ja, jeg er katteelsker ud over alle grænser. Kan ikke engang gå forbi en på gaden, uden at forsøge at tage den op. (Hvilket også har kostet mig en tur på skadestuen og noget penicilin). Men det er sådan ca. verdens skønneste dyr.
Og derfor nyder jeg også, at naboens kat nærmest bor på min terranda. (Okay, jeg har lavet en seng til den...Og købt madskål m. potetryk. Og lægger tæppe over ham, når han ligger og sover og vejret er køligt...).
Men: For en halv times tid siden, kom han hoppende ind på terrandaen. Mijav'ende på en sær måde.
Tror da fanden. Han havde munden fuld af død mus. Og mente åbenbart, at jeg skulle se det. Og rose ham. Og dér vil jeg så sige: Dër stopper min grænseløse kattekærlighed. Han kan lige så godt lære, at jeg IKKE bifalder sådan noget klamt noget, som er lige så naturligt for katte, som det er for mennesker at bruge toiletpapir.
Så jeg gemte mig.
For fanden...Ja...jeg gemte mig. I mit eget hus. Fordi jeg ikke ville have, at han skulle tro jeg var hjemme. Og så gik han måske igen. Håbede jeg.
Nej.
Han gav sig til at kyle musen op i luften. Daske den hen ad gulvet. Dunke den i ryggen m. plus size pote. Og her stod jeg så og hvinede på den anden side af ruden. Og når dyret var i den anden ende af terrandaen, åbnede jeg døren på klem, og gav katten en opsang.
"Fister! Nej! Nu går du. Og du tager din mus m. dig. Hører du?! Gå m. dig!"
Men den var selvfølgelig skide ligeglad. Og fortsatte m. at give musen svingture.
Katten havde tydeligvis en fest.
Som jeg stoppede, da den smed musen og gav sig til at gnave ørene af den. (!!!!!!!!!) Og så hentede jeg altså mit blomstrede kosteskaft, og jog katten væk. Og fik m. bræk i stemmen og mange hvin verfet musen over i ikke mindre end 3 bæreposer. Og kylet den ud til storskrald.
Så nu er vi nok ikke på talefod mere. Fister og mig.
Her er et billede fra festen. Som I kan se, så er jeg helt nede i frøperspektiv. Lå inde på stuegulvet.