søndag den 13. januar 2013

Søndagsupdate fra Margarinebjerget

Gud, hvor jeg håber, at vægten er sød ved mig på onsdag.  Jeg er dygtig. Og er fornuftig. (M.undtagelse af torsdag/fredag).
Er begyndt at glæde mig mere og mere over at være tilbage i den gamle rytme, hvor der kan gå en sport i at sige nej tak til de farvede gelantineklumper, og alt det der indeholder en dagsration af kalorier - blot i en enkelt portion.
Malaco dellerne og Haribo depoterne skal væk. Denne gang;  for good.

Har i et spontant øjeblik, bestilt en træningsvideo. Bare m. nogle mave- og rygøvelser. Kæft jeg er glad for at folk ikke kan kigge ind af vinduerne, når jeg kommer til at ligge som en skildpadde på skjoldet, på stuegulvet. Men bliver sgu nødt til at få styrket ryggen. Og ikke mindst mavemusklerne, som i dén grad har været på overarbejde. Hvorefter de gav op...

Vi skal fejre G.'s ældste i dag. M. besøg af hans familie. Til nybagte boller, og chokoladekage. Og her bliver den store kunst så at lade de andre om at proppe kalorierne i munden.
Det er sgu ikke dét værd...10 minutters nydelse ---> 10 dages fortrydelse.
Så jeg knalder nogle granatæblekerner, mandariner, jordbær og appelsiner sammen i en skål til mig selv. Og erstatter hvedemelsbollen m. et stykke knækbrød.

Skylder min krop at den kan få lov til at vise, at den er ret godt proportioneret. Under Malaco & Haribo isoleringen, that is.

Og så skal jeg simpelthen i gang m. traveturene. Der gik lidt arbejdsløs i den. Hvor jeg fandeme har siddet og spillet Bingo på Facebook. For at vinde virtuelle penge.
I guder! Så mangler jeg kun abonnementet til Familie Journalen, kaffeflødepulver, slumretæppe og Bjarne Liller i højtalerne. Så er scenen ligesom sat.

Det bliver en god dag i morgen. Det tror jeg. Skal nemlig investere noget af dagen i interessetimer. ♥ Det dejligste sted.♥


Ønskes.




Haves.