kan man græde?
Har en dunrende hovedpine. Har ikke sovet. Har stort set grædt uafbrudt i hvad...? 18 timer.
Vi er jo enige. Det har været slut længe.
Hvorfor føles det så som om, at hele min krop er i kramper?
Han flytter allerede i weekenden.
Er i gang med at pakke nu. Og jeg vandrer hvileløst rundt. Er rastløs og udmattet på en gang.
Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Og så skulle jeg på kommunen. Fordi han flytter adresse dags dato. At stå der med forgrædte øjne. Offentligt. Og forklare hvorfor man søger boligsikring ...jeg følte mig så blottet. Og udstillet.
Gid livet havde en fast forward knap. Ville ønske jeg kunne spole tiden en måned frem.