På denne varme dag, hvor jeg i 9 timer har rendt rundt i et grotesk varmt køkken, valgte jeg i morges at tage de forkerte trusser på.
Ond elastik har gnavet sig under højre balde, og jeg har derfor gangart som handicappet person m. stift ben.
Men så er det godt, at sofaen skal kramme mig resten af aftenen.
(Hvornår kommer der en sofa på markedet m. elevationsfunktioner?)
Nå...resten af weekenden:
- I morgen står den på familierally. Min kære far holder fødselsdagsfest i morgen.
Jeg har fået lavet en voldsom masse mad til dem i dag. Og så fik jeg min boss til at lave en sovs.
Hold nu kæft...det er sex på en ske. Den burde serveres som smoothie.
- Søndag står den på arbejde. Og senere et glas vin m. allersødeste fhv. chef.
--Dagens undren--
Hvad er det lige der sker for de spader i trafikken, som bremser helt ned, når der kommer et udrykningskøretøj imod dem? På en vejbane, som er totalt fri og farbar?
Hvorfor?? Politiet/brandbilen/ambulancen har masser af plads. Faktisk to frie vejbaner, for at være helt præcis. Og det hele foregår ovre i den anden side!
Spasserbonderøv. Er garanteret også typen der klapper m. leverpostejs-indsmurte hænder, når charterflyet lander.
Undskyld...men hvad fanden er det også for en gang fis? Hvad skal de klapsalver til for? Piloten får fandeme en månedsløn der svarer til hvad jeg tjener på et år. Han skal bare lande det skide fly. End of discussion.
Man bryder sgu da heller ikke ud i klapsalver, når man kommer til sig selv på opvågningsstuen efter en operation.
Hvilket dog ville give mere mening, eftersom man højst sandsynligt er dopet af lækker morfin. Sprøjtet direkte i håndryggen.
Nå, men vil omfavne sofaen lidt mere intenst. Skal hvile inden festivitas i morgen.
Kræver en del at være i civil. Pels skal af benene, hår skal have olie og tånegle skal trimmes og farves.
Gud hvor har mænd det nemt...
