Lortelatterligespassermøgmandagogmig.
Hvorfor er det lige, at alle andre kvinder på min alder, er tjekkede. Og har styr på alting. Og kender deres værd. Og ikke spænder ben for dem selv hele tiden. Og som siger alt det rigtige. På de rigtige tidspunkter.
Og hvorfor er det lige, at jeg er en omvandrende idiot nogle gange? Eller...
Ja, jeg har en spasserdag. Og venter bare på at jeg kan gå i seng. Har siddet ude på terrassen i solen i håb om, at det kunne gøre godt. I stedet endte jeg m. at sidde og tude alt make-up af.
Så træt af at være en omvandrende naiv plakatsøjle, hvor det nærmest står skrevet på samtlige sider af min krop, hvor uendelig naiv jeg er.
Så træt af at være utjekket. Og fandeme ikke engang kunne have hvidt tøj på uden at spilde i maks 3½ minut.
Kan fandeme ikke engang slynge en pelsvest på legemet, uden at jeg m. det samme ligner en Grizzlybjørn. Mens andre ligner en lækker udgave af noget fra familien Carrington.
Er en skide pauseklovn.
Er ikke engang sur. Som jeg plejer at være når noget er galt. Er egentlig bare træt. Og skide ked af det. Og nej, dette er ikke en udvidet udgave af en snotdum statusopdatering på Facebook, hvor man kryptisk skriver, at noget er galt, men ikke vil sige hvad det er, men gerne vil have opmærksomhed.
Det er bare min blog. M. mine åbne tanker. Som jeg bruger til at få afløb for alt hvad der rører sig. Og vil egentlig ikke have opmærksomhed. Vil bare sove. Som i: Nu.
Og det eneste der er galt, er bare at jeg er så uendelig naiv, at jeg faktisk automatisk ryger i boksen: "Snotdum".
Og hvordan løser man det? Det kan man jo ikke, når det ligger så dybt integreret i ens personlighed. Kan jo for fanden ikke skifte kurs og blive stædig og mistænksom.
Er det ikke bare okay, at jeg genstarter mig selv?
