Det er derfor, at jeg aldrig skal snuppe en lur på sofaen i løbet af dagen.
Krop er alt for vågen nu. Magter det ikke.
Ville gerne smide mig m. en bog inde i sengen, men G. har flyttet rundt på møblerne, og derfor også fjernet mulighederne for elektricitet i min side.
Men det er ellers en pæn natlampe der står på mit sengebord...
Så kan man ligge her i sofaen. M. sin kæmpefinger, som sveder under forbindingen og være godt og grundig irriteret.
Var på arbejde i går. Fødder er stadig ikke vågnet.
The Boss og jeg var ude på et gammelt hotel m. mad.
Engang var det et fint hotel. Nu er køkkenet lukket ned, og derfor skulle vi lave og anrette maden. Hjemme i vores eget køkken.
For hotellets køkken har været lukket i mange år.
Og da vores arbejde var gjort, tog vi da også lige en rundtur. Blandt andet i det gamle køkken, som er større end hele Rødhættehytten.
Og som var meget mørkt. Alt for mørkt.
Virkede så forladt. På den klamme måde. Den uhyggelige måde.
Jeg har set for mange gyserfilm. For guderne skal vide, at jeg nærmest følte mig iagttaget.
Sikkert af en ond sur kok fra det hinsides, som var sur over, at vi gik rundt i hans køkken.
Faktisk var det lige før, at jeg følte mig som en del af "The Shining". Eller som det er oversat til på dansk: "Ondskabens Hotel".
Ville næsten ikke have overrasket mig, hvis jeg rundt om et mørkt hjørne var stødt på de der to klamme tvillingepiger.
"Come and play with us, Rødhætte. For ever...and ever....and ever".
Det ville i så fald være første gang nogensinde, at jeg ville opnå en tophastighed på 5 km/t ved løb.
Efter jeg havde sparket de to spøgelsespiger til uigenkendelighed.
Men altså, det er hvad der kommer ud af at se gyserfilm.
Er heller ikke stolt over at køre bil alene, når det er mørkt. For hver eneste gang jeg kører et sted, hvor der er totalt øde, kommer jeg til at tænke på den film, hvor den kvindelige skuespiller også kører et mørkt øde sted, og får øjenkontakt m. en creepy person i bagspejlet.
Så når jeg kører alene i mørket, har jeg tjekket bagsædet grundigt, inden jeg kører. Men i guder...hvem fanden skulle kunne skjule sig deromme? Der ligger jo et halvt klædeskab sammen m. en bunke sko og cd'er.
Men bange...det er jeg. Og stirrer stift ud af forruden. Og nogle gange drejer jeg spejlet væk.
Jeg hader også bruseforhæng der er trukket for. Er sikker på, at der står en ondskabsfuld morder derinde bagved. (Og vi kan egentlig godt blive enige om, at mordere vel faktisk generelt ER onde, ikke?)
Og hvordan løser Rødhætte så den problematik?
Jo...lister skam på tåspidserne hen til forhænget, og flår det til side i et ryk.
For det hjælper nemlig pissemeget, hvis der så står en morder derinde. Mm.
Jesus...
Og nogle gange om aftenen, når jeg står m. hovedet bøjet ned i vasken, mens jeg m. hænderne plasker vand i hovedet, kommer jeg til at tænke på hvad der møder mig i spejlbilledet, når jeg retter mig op. Sådan...bag mig.
Totalt åndssvagt, når det er almen viden, at det mest skræmmende i spejlet, er mig selv og mit udseende.
Vil faktisk vædde m. at det kan skræmme selv et spøgelse væk.
Men det der forladte køkken...det er hjemsøgt. Det er jeg sikker på.
