onsdag den 15. maj 2013

Hjemmesko vs. kraftig regn: 0-20

Uglen skal til eksamen i morgen. Og sådan noget kræver åbenbart energidrik, iste og Mentos. Så jeg hoppede i hjemmeskoene og ud i Bjarnebilen, og sætter kurs mod nærmeste butik.
På vejen derhen tager regnen til, og det lyner. Og Uglen og jeg bliver enige om, at det da bare er voldsomt hyggeligt.

Ind og handle. Ud i bilen.


Bjarne har meldt sig ud af samfundet. Nægtede at starte. Kom bare m. et sagte host.
Troede først det var batteriet, men vinduesviskerne blæste derud af, og radioen spillede lystigt.
Instrumentbrættet var nærmest et lysshow, og specielt denne lampe:




Ved ingenting om biler, så vurderede lynhurtigt, at det var nytteløst at åbne motorhjelmen og kigge om motoren var der.
Så min lille skat blev låst og efterladt, og så gik det hjemad. I silende regnvejr. Nærmest skybrud. Og lyn. I hjemmesko.

Svup svup svup.

Dagens nedtur:
"Check engine"

Dagens optur:
Treo.
Latté.

Dagens What the fuck?:
Da jeg i morges gik ind i fryseren på arbejdet efter brød, og næsten faldt over et helt frossent svin. Den prikkede mig sgu da lige på låret m. den ene pote...eller klov?

Dagens tøhø:
Ikke hver dag, at man render på sin eks-kæreste i en fryser.

Dagens bommert:
Da jeg brokkede mig højlydt over "den åndssvage lorteovn, som tyyyypisk lige skal gå i stykker nu, hvor mine tærter skal ind og bages". Og så opdagede jeg, at jeg egentlig bare skulle dreje knappen om på "on".

Dagens stemningsbilleder: