Jeg fik en gave i aftes. På sengekanten. Af Gråstænkt.
♥ ♥ ♥
Det var enormt smart af ham at give mig den på det tidspunkt han gjorde. Netop da jeg var på vej i seng. For havde jeg fået den et par timer tidligere, så havde ingen i familien set noget som helst til mig resten af aftenen.
Og nu er jeg godt nok oppe. Og vågen. Men nej, jeg må vente til i aften m. at lege m. den. Og ikke engang dér kan jeg lege lige så længe som jeg gerne vil. For der er lige noget arbejde der kalder.
Jeg har selvfølgelig givet den et navn. ♥ Oliver ♥ Jeg elsker ham allerede.
Men...så er det at jeg bliver sær. Og får ondt af den computer jeg skriver på nu. Den må jo føle sig vraget til fordel for en yngre og slankere model.
Men altså...den ER jo også god nok. Også selv om "g" og mellemrumstasten skal mases hårdt i bund for at virke. Den er bare...ældre.
Altså...jeg smider den ikke væk. Nænner det ikke. Så den kommer bare på plejehjem. Inde i et lunt skab m. et lille tæppe over. Og så bliver jeg nødt til at tage den frem engang i mellem og lige starte den, så den ikke bare ligger inde i skabet og kan høre, hvordan Oliver blærer sig overfor mig m. sit Windows 8, velfungerende taster, evner og slanke design.
Må lige lave en "Note-to-self" i aften i et indlæg. Sådan...af erfaring. Så Oliver ikke ender m. kaffe, mælk, havregryn osv.i tastaturet.
Nå...men vi snupper en status over hyttens tilstand. Det er hurtigt klaret:
Teenagesøn er oppe. Spiser Havrefras og spiller computer.
Uglen sover. Er nok først gået i seng for et par timer siden.
G. sover.
Og jeg daffer på arbejde om lidt. Der er en konfirmation som gerne vil have mad. Og så skal alt til i morgen forberedes og alt der kan, skal laves færdigt. For...der er tikket en bestilling ind. På 600 sandwich. Levering: Mandag formiddag.
600
Det er edderhugme mange. Så arbejde i dag. Og møde i morgen tidlig. Meget tidlig. Fandeme før togene overhovedet begynder at køre.
