Det var en mørk nat. Hele hytten sov trygt i deres bløde lune senge.
Bare ikke Rødhætte...
!!!!!!!!!!!!
Fanden og sgu. Og gyllemøg.
Har i desperation været ude og sluge to Kodymagnyl i håbet om, at det kunne hjælpe søvnen på vej.
Og så ligger man bare her i sofaen og skumler. Og skuler. Som en total ond ugle m. ekstrem tung vejrtrækning.
Vil ikke gå ind i min seng, for så vækker jeg bare G.
Jeg duer nemlig ikke til at ligge søvnløs lydløs. Jeg sukker dybt, bander, vender mig, drejer mig, banker luft ind i puden, snakker m. mig selv. Kunne faktisk lige så godt ruske ham voldsomt og råbe: "KAN DU HELLER IKKE SOVE?"
Så jeg ligger på sofaen. M. spændingshovedpine. Og et temperament der ville skræmme livet ud af selv Osama Bin Laden...hvis han altså levede.
Mener det...bliver snart så desperat, at jeg køber sovepiller på det sorte marked.
