lørdag den 20. april 2013

Hindbærhætte

Har gjort det igen. Er simpelthen dummere end dum. Hvornår lærer jeg, at jeg er rødhåret, og at jeg derfor ikke ejer skyggen af pigment og muligheden for at blive chokoladesolskinsbrun?
Er trods alt 37 år...

Tog op til yndlings Anne-M, som har en lækker terrasse hvor ikke en vind rører sig. Og hvor solen gennemvarmer det hele. Og der skulle vi selvfølgelig sidde. I over 4 timer. Og drikke kaffe, æde vindruer og snakke og hygge.
Og gæt hvem der ligner en der har rullet sig i en hindbærbusk?

Mrmm...Jeg er i dén grad Rødhætte. Ligner faktisk noget der er blevet blancheret i lidt for lang tid.

Og det sker bare hvert år. Når årets første varme solstråler melder sig, er jeg ude. For NU skal jeg lades op m. masser af d-vitamin.



Så jeg går fra neonbleg til hummer-rød.