Skulle til samtale m. psykolog i dag. (Ja, det fortæller jeg gerne. Synes det er lidt plat at det i 2012 stadig skal være tys-tys. Desuden kan det ikke komme bag på nogen, som har læst min blog, at jeg går hos sådan en.)
Nå, men jeg starter Bjarnebilen, (som er blevet helbredt), og kører afsted til parkeringspladsen. Parkerer, ryger en cigaret, og da der er fem min. til jeg skal være der, går jeg hen og trækker en p-billet. Går tilbage til bilen, og får øje på bilnøglerne. Gennem ruden.
Og vathovedet har smækket døren...
Ringer til G. som har ekstranøglerne. Men desværre sidder han i vigtigt møde. Jeg bliver nødt til at placere p-billetten under vinduesviskerne, og satse på, at ingen negler den. Og så afsted til psykologen, som er et fantastisk koncept.
Det er jo helt vidunderligt, at der sidder en person der, som kun sidder der for at lytte, mens man snakker løs. (Mens timelønnen tikker lystigt af sted i maks lønramme).
Vender tilbage til bilen, og konstaterer at der heldigvis ingen bøde ligger og venter.
Sender sms til G. (som arbejder 40 km. væk), hvor jeg skriver at jeg er færdig m. samtale.
Og lige da jeg trykker "send", kører en bil op på siden af mig.
Gråstænkt to the rescue. Min søde skat. Som af sin chef havde fået lov til at komme og redde mig. (Men okay, min klumsethed er kendt af alle. Incl. chefen).
Nu vil G. lave noget v. Bjarne, så den ene dør ikke kan låses med andet end en nøgle.
M. andre ord: Min bil skal børnesikres.
