søndag den 21. oktober 2012

Meep-meep.

Slæbte Gråstænkt ud på min travetur. Ærligt talt, ikke? Ved faktisk ikke hvor vild jeg er med det.
Manden tager jo syvmil skridt! Vil faktisk næsten vædde m. at han brænder gummi af under skoene.
Og så kommer jeg vimsende efter. M. mine små tykke Mummitrold ben. Og skal nærmest tage tre skridt, når han tager et.
Jeg har m. garanti også forbrændt flere kalorier end ham. For når vi skulle op af skråninger, eller træde over vand og snask i skovbunden, tog han jo bare et enkelt skridt. For mit vedkommende mindede det mere om en militær forhindringsbane.

Nå, men der blev da motioneret. Fantastisk skønt.
(Bortset fra at jeg åbenbart troede at vi bor i Sibirien. Jeg havde taget strømpebukser på (i uld), knæstrømper, nederdel, vinterstøvler, undertrøje, sweater, og dynejakke på.)
Og vi nåede da også kun at gå 700 meter, før jeg kogte. Og når jeg koger, bliver jeg gnaven. Og når Gråstænkt så spurtede afsted, blev jeg da kun endnu mere gnaven. Det må have lignet en far m. sin datter, for de forbipasserende. Sin sure datter. Som traskede efter ham i gang, som næsten var løb. M. øjenbrynene hængende nede v. anklerne.

Men så kørte vi i Føtex da vi kom hjem, og der havde de bh'er til en 10,-. Og så var jeg glad igen. Der skal ikke så meget til. Jeg er en billig kvinde.

Status over hytte:

Teenagesøn: Snakker m. venner. Og spiller.
Teenagedatter: Tror hun har gang i noget hårkur.
Gråstænkt: Er ved at skifte noget bremsehalløjsa på Bjarnebilen. Jeg er ikke populær. For jeg kom lidt for sent til at sige til ham, at "bilen altså skurrede og larmede vildt meget, når jeg bremser". Og det må den åbenbart ikke. Hvor skulle jeg vide det fra? Tror nok liiige han forveksler mig m. en eller anden Trucker-Conny.

Og mig? Jamen, jeg venter på at dejen er hævet færdig første gang, så jeg kan få bagt brød til de heldige svin her i huset, som må spise brød. !

!@!#$£§!!