lørdag den 20. oktober 2012

Fedthætte-nyt.

Ja, jeg knokler stadig på. Vejer mig ikke pt. Venter en uges tid endnu. Simpelthen fordi jeg bliver besat af den skide vægt. Grænsen er nået, når man vejer sig før og efter toiletbesøg. Og helt ærligt; vil man virkelig vide, hvor meget ens afføring vejer? Kunne man spørge sig selv...

Men motivationen er i top. Mere end nogensinde. Ønsket om at blive pænere, er (trods min store kærlighed til Haribo) større end slik.
Jeg har øget indtaget af protein, og sundt fedt. Og mindsket indtaget af kulhydrater. Og nu føler jeg mig altså temmelig meget mere mæt af de daglige 1500 kcal. Lidt dumt, at jeg tidligere har været så bange for protein og sundt fedt. For så er det jo dømt til at mislykkes.

Har taget billede af mig selv forleden. For ligesom at have et før-billede af ansigt.
Det var en længere proces. Og det krævede mange vinkler, før jeg ikke længere lignede Droopey. M. hængekinder. Og helt ærligt, sådan gider jeg sgu da ikke have det. Kan jo ligesom ikke gå ude i den virkelige verden, og dreje ansigt en vej - og kun en vej.
Men det går godt. Om to måneder har jeg nået mit første delmål. Og om maks et halvt år, er jeg i mål.
Og når jeg er i mål, får jeg den smukkeste kjole af min dejlige veninde. Og den lækreste parfume af min dejlige Gråstænkt. (Plus de parfumer jeg får undervejs, hver gang jeg samlet har tabt 10 cm. på målebåndet).

Har en aftale m. lillebror. Vil gerne have ham til at tage billeder af mig. Nu. Og om et halvt år. For at se forskellen. Men også for at lære at holde bare en lille smule af mig selv nu.
Og så kører jeg altså et religiøst citat i hovedet på repeat.

God, grant me the serenity to accept the things I cannot change,
The courage to change the things I can,
And the wisdom to know the difference.

Overvægt eller ej. Det der selvhad skal stoppe. For hvis jeg ikke arbejder på det nu, så forfølger det mig. Og når jeg når ønskevægten, er det bare andre ting jeg er utilfreds med. Og ærligt talt; sådan gider jeg ikke leve mit liv.


Mvh. og køs

Rødhætte.